Det var i Nat. Han skrabede paa Døren og vilde ud. Jeg maatte op.
Længe stod jeg og ventede paa ham for at lukke ham ind igen; men han
kom ikke. Han var borte. Stukket i Rend. Nede i Byen glammede
Hundene. --
-- Din Kaffe blir kold!
Ane staar i Døren ind til Stuen. Hun drejer Hovedet over Skulderen og
ser henimod mig. Ellers plejer hun altid at smile; men hvert Ord
bliver i Dag sagt i en Tone, som ikke taaler Tøven. Vi har tidt
staaet i Køkkenet og faaet os en Passiar. Kaffe har kunnet være Kaffe
saa længe; men i Dag: -- Din Kaffe blir kold.
Et Øjeblik efter sidder vi overfor hinanden ved Bordet. Hun skænker i
min Kop og sætter Knors haardt ned paa Gulvet.
-- Væsgoe.
Jeg ser paa hende. Hun møder ikke mit Blik, ranker Ryggen og klemmer
sig fast i Stolesædet. Mange Tanker gaar gennem hendes Hoved.
Ustandseligt skifter Ansigtet Udtryk.
-- Nu skal I vel snart giftes. Jeg ramte. Det trækker om Mundvigene,
og hun ranker sig endnu mere.
-- Næi!
-- I har da ellers ikke noget at vente efter.
-- Man skut'te søns de'. Pludselig for at lede Tankerne hen paa noget
andet, bukker hun sig ned, tager Knors op og skænker i sin Kop, skønt
hun endnu kun har drukket det halve.
-- De' æ forbi!
-- Forbi ...
-- Hele Moleviten.
Knorsen maa igen ned paa Gulvet, saa det siger Bump i Bunden.
-- De' har smens vaaren læng' nok. Han vidst tesidst ekk andet end o
saa hold ing o drikk' Kaff hver jen'neste Gang, a' han kom min Dør
forbi, o saa gae han Grovheder a' sæ, naar de' ekke lie stoe
altsammen paa Bordet. O saa kom han osse slævendes me' saa manne
Bisserikkere, o de skue osse beværtes. I gamle Dave havde man dem
uden for Vinduerne, men nu skue de sidd ing i Stuen, saa dæ vovt var
Plads te vos sæl. A' jæ skue lapp o stopp om ham, de' sier jæ ekk
novet te', de' var saaen kun min Pligt; men han kom osse me' de
anders Tøj. O mine Børn, herut te Bønderne me' dem, naar de kue knapp
derses egne Bovser. Næ min goe Søren, jæ æ sgutte helt rumpegal.
Hele Morgenen har det været Graavejr, nu bryder Solen igennem. Ovre
paa Væggen flimrer en stor Lysplet. Og udenfor drypper Draaberne fra
Tagskægget.
Kaffen maa ned i en Fart. Skoven venter.
-- Jaja Ane, det er ikke saadan at finde den rigtige Kærlighed.
-- Jov, de' kae man sgu savtens, naar man bare har Kaff nok o saa
tyll paa dem o saa helst et Stænk i.