Ja, Livet er dejligt, og Livet er langt
for den, som har Sans til at leve det ret,
men hjemme dèr gaar vi og har det saa trangt,
naar Udlængslen snører vort Aandedræt.
-- Den Solsort og Lærke og Gøg sang forgæves,
jeg gad ikke se Bekkasinen i Mose,
af Lyngblomst og Rose
var længst jeg træt,
var vammel ved Troskab, forbitret af Svig,
men Verden derude var stor og rig,
og kostelige Skatte skulde hæves.
Saa traadte min Fod den forjættede Muld,
og dejligt var Livet, hvorhen jeg end foer,
men ikke _alt_ det, som glimred, var Guld,
og tidt blev der øde, hvor jeg satte Spor.
Snart sang jeg, snart græd jeg -- og fandt ikke Skatten,
min Sjæl blev bekymret -- _hvor_ gemtes vel Lykken?
saa sejled fra Bryggen
jeg længst mod Nord,
dèr leved jeg rigt i en livsforladt Egn,
dèr inddrak min Sjæl sin befrugtende Regn
og skjalv dog for Mørket og Natten.
Da kom der en stormfuld, oprivende Tid,
for første Gang fik jeg mig selv endevendt,
-- dèr stod jeg saa sort, hvor jeg før var hvid,
nu først fik den rette Kulør jeg bekendt ...
Vi tumler i Rummet som vildsomme Sole
og véd hverken ud eller ind med vor Bane,
kan slet ikke ane,
hvordan den var endt,
men just som det hvirvlende Vejr vil opsluge os,
faar vi _Tag_ i os selv, nu kan Livet bruge os --
_Livet_, den kostelige Skole!
* * * * *
Og _det_ blev just Skatten, den Vildfarne fandt
dèrude, hvorhen alle Længsler ham drog,
at _Fred_ til en Selv-Omvurdering han vandt,
og læged blev Vunderne, Livet ham slog.
Det dyrebart dejlige Liv, det, som frister
og drager langt bort fra de hjemlige Kyster
til vovsomme Dyster
afsindig og klog.
Ja, Livet er farligt og dejligt og dyrt,
og Lysten til Livet en adelig Byrd,
hvad enten det bær eller brister.
* * * * *
Du dejlige Liv, som jeg nu har forladt,
du dejlige Liv, som jeg drager imod
fra Pollandets nordlys-forsølvede Nat
til Foraar med Midnatssols gyldne Flod!
Jeg aander saa henrykt befriet mod Verden,
fjernt borte fra hilser mig hjemlige Vinde,
jeg har en Veninde --
og træt er min Fod --
ja, _dejligt_ er Livet i Fare og Flugt,
men dejligst af alt, som er dejligt og smukt,
er altid min Hjemkomst fra Færden!