TILBAGEKOMST

Saa kom det store Øjeblik,

da vi igen var fremme;

dèr laa de kendte Huse,

vi følte os som hjemme.

Der fløj et Dannebrog til Tops,

og Hytten syntes os et Slot,

-- aa, disse kære Farver,

hvor gjorde de dog godt!

Nu traadte vi i Stuen ind,

vor syge Ven blev baaret,

saa rørende en Velkomst

blev aldrig os beskaaret.

I Ovnen brændte festligt Baal,

og mange hvide Lys stod tændt,

-- vi maatte alle tie

med Ansigtet bortvendt.

Saa drak vi da et godt Glas Vin

og smagte Fruens Kage,

vi skal nok aldrig glemme

den Stund, vi kom tilbage;

_det_ sagde ogsaa O'sakrak,

da han af Hvedebrødet bed:

-- »Ja, _nu_ kan jeg begribe,

I længtes svært herned!« ...

Men laa der intet Brevskab gemt?

-- min Puls tog til at banke,

den store Post fra Danmark

var aldrig af min Tanke.

-- Nej! Ingen Hilsen, intet Bud!

da blev mit Hjærte koldt som Is,

saa har I Stakler hjemme

vel frygtet vort Forlis! ...

Se -- jeg er karsk paa Krop og Sjæl,

og vi skal atter mødes,

og af vor Gensyns-Lykke

skal ny Værdier fødes.

Og er endnu min Hjemvej lang,

og faar jeg ingen Breve,

aa Gud, om vi naar sammen,

hvor _smukt_ skal vi da leve!

Isblink: Digte fra den grønlandske Polarregion · 第 139 / 140 题