Ja, jeg vil vorde Mand og fæste Rod
dybt i den jydske Muld, der var min Amme,
Jordens Safter skal stige i min Stamme,
forny mit Væv og nære mit Løv med Blod,
-- ja, jeg vil dyrke Jorden grøn og god.
Min Sjæl er træt af fremmed, bjergfuld Strand
og længes hjem til Slettens Kløver og Tidsler,
til Heden helst, dèr hvor et Aaløb risler
det frodige Grønsvær frem af magert Sand,
stolt vil jeg dyrke Jord i eget Land.
Ja, jeg vil fæste Rod i Lyng og Klit
og klamre mig som Marehalm til Bunden,
at Havet ikke skal underskære Grunden,
men bruse mig for Øje tro og frit,
thi ene dette Hav og Land er mit!