VIII

Jeg har saa ung en Glæde

bare ved at træde

mit Fodtrins lette Spor

paa den sne-tilføgne Jord.

Min Sjæl er tavs af Lykke,

jeg kaster ingen Skygge

i denne dejlige Nat

fredfyldt og lysforladt.

Min Hjerne har ej Tanker,

og Livet ingen Skranker ...

Over Himlen de funklende Stjerneskud strøs,

her gaar jeg saa lykkelig skyggeløs.

Isblink: Digte fra den grønlandske Polarregion · 第 122 / 140 题