I
Hvad er ærligt Venskab? Livets Salt!
Det har krydret mig de ferske Retter,
Mennesker paa Livets Festbord sætter,
været Gærstof i den vamle Malt.
Der var Tider, hvor jeg nød det alt:
sukret Bagværk, som kun daarligt mætter,
søde Vine, der gav tørre Pletter,
men den Levevis for Brystet faldt.
_Da_ blev syrlig Mosel Yndlingsvinen,
naar jeg valgte anden Drik end Vand,
høstlig sval den flød bag Glassets Rand.
Ogsaa _den_ har tændt min Sjæl i Brand,
men afklaret var jeg da: en Mand,
der aad ikke Brød blot for Rosinen.