Hvor hun elskede ham!
Hendes Læber bevægede sig til et Par sagte Ord--Han rørte sig i Søvne og
aabnede Læberne.
Saa rev hun sig løs.
Hun gik hastigt ud, ind gennem Dagligstuen, med Haanden for Lyset. Hun
forskrækkedes ved Dørens Lyd, da hun aabnede den til Gangen, og hun gik
ned ad Korridoren.
Hun skreg ikke, da hun saa Urne, der traadte til Side for hende. De
stansede et Sekund, og de skiltes som to Skygger, der gled fra hinanden.