SORØ
SVEGÅRDS BOGHANDELS FORLAG
1922
Paa lave Kulturstandpunkter er Mænd og Kvinder fortrinsvis optaget af
at skaffe de daglige Fornødenheder. Men midt i alt deres praktiske
Arbejde melder sig hyppigt visse teoretiske Spørgsmaal, der kræver
Svar: Hvad sker, naar vi dør? Hvad er det, der raader for os og alt
andet i Tilværelsen? Hvorledes er alt blevet til?
Paa saadanne Spørgsmaal gives der Svar i Mytherne, en Form for
Aandsliv, der væsenligt tilhører Kulturens Barndom. Menneskene stoler
paa deres Sanseiagttagelser, tvivler f. Eks. ikke paa, at Jorden er
flad, Himlen en Hvælving, og at Sol og Maane vandrer hen over denne
Hvælving. Naturlove kender de ikke; men Livets styrende Kræfter
fornemmer de snart som noget ubestemt mægtigt, snart som Væsener, der
ligner Mennesker eller Dyr. Hvad man har iagttaget og tænkt,
fortæller man om i Myther, der hos poetisk begavede Folk snart bliver
saa overgroede af fri Fantasi, at man ikke mere evner at udskille
Fortællingens oprindelige Kærne.
Paa de flg. Sider vil der i første Kapitel blive fremhævet nogle Træk
af Menneskenes ældst kendte Aandsliv. De næste Kapitler skildrer,
hvorledes græsk Mythologi svarede paa Spørgsmaalene: Hvorfra? Hvem
styrer vort Liv? Hvorhen efter Døden?