Der er En, som bagfra rykker mig i Ærmet. Jeg sidder med Maria paa
Skødet og siger vredt: »Hvem vover at forstyrre?«
Men en Stemme hvisker: »Jeg kommer som Deputation fra Læserne. Deres
Bog, som i Begyndelsen var frygtelig, er efterhaanden kommen ind paa
et bedre Spor. Der er endogsaa nogle af os, som har faaet Taarer i
Øjnene. Men nu er vi saa bange for, at den alligevel tilsidst skal
skeje ud. For Guds Skyld: De vil da vel ægte Maria? Husk paa, De har
taget hende fra hendes Bejler, som havde de agtværdigste Hensigter?«
Min strænge Censorinde, frygt ikke. Maria, siig den rare Dame, at hun
uden Skrupler kan lade os ene.