Det er den sidste Nat, vor sidste Nat. Om faa Timer drager Maria til
den fremmede By for at besøge en Tante. Og naar hun vender tilbage,
er det for at holde Bryllup. Jeg ser hende ikke mere -- hun er en
anden Mands Hustru. Havde det været i gamle Dage, i Begyndelsen jeg
kendte Maria, hendes Ægteskab havde saavist ikke skilt os. Det havde
vel langt hellere opflammet min Erobrerlyst. Nu fristede Erobring og
Bytte fra fremmed Strand mig ikke. Jeg vilde Ingens Lykke og Fred
forstyrre. Min Lykketro, min Stolthed var brudt. Havde jeg end Lykken
i min Haand, jeg vovede ej at tro paa den, vovede ej at holde den
fast.
... Natten sænkede sig over os. Saa højtidsfuldt stille der var.
Haand i Haand laa vi, hver i sine Tanker, og stirrede ind i Mørket.
Din lille varme Haand, Maria, den hvilede saa forsigtigt i min, rørte
sig ikke, frygtede sagtens at bryde Stilheden. Jeg syntes, det var,
som svævede vi sammen gennem Rummet, bares paa store tyste Vinger
langt bort, langt op fra Savn og Smerte -- ind i en Sfære, hvor det
frygtløse Mørke og den drømmeløse Søvn hersker og hvor Tiden ingen
Timer har.
Vi laa længe saadan. Jeg véd det, fordi jeg flere Gange hørte et
Kirkeurs Slag; jeg hørte Slagene, men havde ingen Fornemmelse af,
at de meldte Tiden for os. Saa hørte jeg, langt borte fra, Marias
Stemme. Den kom til mig som baaren paa den store Stilheds bløde
Bølger. Hun sagde: »Saadan er det vist at være død.« Jeg syntes, jeg
havde tænkt netop de samme Ord, og jeg svarede -- jeg kendte min
Stemme, men den kom langvejs fra --: »Ja, saadan er Døden.« Og der
var atter tyst en Stund. Jeg følte Marias Haand lukke sig fastere om
min, mens vi svævende steg og steg. Saa hørte jeg igen Marias Stemme
tale til mig: »Jeg vil gærne dø sammen med Dig.« Men jeg havde tænkt
de samme Ord og jeg svarede: »Naar vi er trætte, vil vi dø sammen.
Lover Du at komme, hvis jeg kalder?« Hendes Haand trykkede min til
Svar. Og vi talte ikke mere, før det graa Dagslys brød ind i Natten
og vakte os til smertefuld Forstaaelse af, at Afskedens Time var
kommen.
-- -- Men i selvsamme Nat var det, at Babylon blev ødelagt.