=Erneste.=
Da kan Karen virkelig ikke være hjemmefra.
=Blicher.=
Karen ikke! Skulde _hun_ maaske sidde her og kukkelure, naar vi alle
drog til Fest. Karen skal med de andre. Der er Plads nok paa Vognen,
og naar Per Syvspring har ved Tømmen, ved jeg, at Hestene vil trække
_hende_ som os alle med en god Vilje.
=Per Syvspring=
{(og en anden Bonde kommer i Døren med en Kommode imellem sig, Per
med Ryggen til).}
Vær nu forsigtig, Jens. Hovhovhov, vær nu forsigtig!
{(Per er allerede i sine Træsko kommen nogle Baglænsskridt ind over
Gulvbrædderne.)}
=Erneste=
{(farer imod dem).}
Men Per da, kommer du her stejlende i dine store Træsko!
=Per Syvspring=
{(der er overtynget med Kommoden gjør klodsede Anstrengelser for at
komme af med Træskoene).}
Ja, men hvordan skal jeg blive skilt ved dem; hvordan skal jeg blive
skilt ved dem!
{(Den ene Træsko triller fra ham og ind over Gulvet.)}
=Erneste=
{(mere og mere fortvivlet).}
Men hvorfor kommer I ogsaa her med Kommoden. Gaa dog Kjøkkenvejen;
har jeg ikke sagt det saa tit!
=Per Syvspring.=
Jamen der blev sagt, vi skulde den her Vej med Sølvtøjet. I Jøsses
bitte Børn, er vi kommen paa gal Vej! Ja men saa sel dig da tilbage,
Jens. Ih hvordan er det, du staar og bødler med det; lad os da
endelig gjøre det, som den kjønne Frue vil ha det! Men jeg vilde da
saa gjerne bede om at faa min Træsko med mig!
{(Sætter den tunge Kommode i Døren, mens han kommer i den bortløbne
Træsko.)}
Jeg tror for Resten, I faar fremmede.
=Erneste.=
Fremmede!
=Per.=
Ja, der kom et Karlmenneske ad Gaarden, lige som vi skulde herop; jeg
kjendte ham ikke _saa_ nøje for Anseelse; men der blev hvisket om, at
det var ham vor Fars Stedsøn.
=Blicher=
{(drejer sig brat om).}
Farveren?
=Per Syvspring.=
Ja Næsen paa ham kunde sgu godt ligne, at han var Farver; den kunde
minsæl alene være ham Skilt nok for Forretningen!
{(Ud med Kommoden.)}
=Blicher=
{(har set ud ad Gaardvinduet).}
Jo, det er Niels. Har en da saa igjen dette forvorpne Individ inden
sine Døre!
=Erneste.=
Du lar ham da ikke mere faa Plads her i Præstegaarden! Nu er det 4.
eller 5. Gang, han har fyldt os Huset med Skarn og Utøj.
=Blicher.=
Gaa nu din Vej, Erneste, saa ser jeg, hvordan jeg faar ham paa Døren.
=Erneste=
{(ud).}
=Niels Farver=
{(en bøllelignende Vagabond, kommer ind fra højre).}
G'da', Gamle! Ho'den skjærer den! Er der Fut i Fejemøget! Laves der
mange nysselige Løgnekrøniker til at gaa som brej Smør i et
godtroende Publikum? Somme der har det godt! Det bare Skidt indenfor
_min_ Branche; arbejdsløs, kjære! Maa opholde Kadaveret ved at sla'
Fægt. Snuppet af Sognefogden, heraus! ud af Lemmen -- ved Korsør! pil
af! march! med en Politisnøbel lige til Hjemstedskommunen. Det var
sgu en fin Lødgryde! Saa maa en jo ta til Takke med Hjemmet, indtil
der igjen ka' bi' Haps! -- Naa; hvordan lever Mutter! Vil du bede
hende om at gjøre mit Værelse i Stand; bliver her formodentlig i
længere Tid, indtil der atter bliver Udsigt til (Hik!) Sub -- Sub --
Subsistensmidler!
=Blicher.=
Kunde _jeg_ saa faa et Ord indført!
=Farveren.=
S'gærne, Gamle! Du har Ordet for en kort Bemærkning.
=Blicher.=
Den skal ogsaa blive meget kort: Pak dig ud af vort Hjem!
=Farveren=
{(ta'r sig komisk til Øret, som havde han ikke hørt).}
Hva'ba'! Er her optaget i Herberget! Kan jeg gaa og søge mig en
Krybbe!
=Blicher.=
Det er ikke _min_ Natur at slaa Haanden af mine Børn, men du har selv
valgt Slyngelstuen som dit kjæreste Opholdssted; søg saa hen, hvor du
hører hjemme.
=Farveren.=
Godt! men gir den udmærkede Litteratus ikke nok en ringe Skjærv til
en arbejdsløs Farveklat; naar jeg kommer langt nok ud, saa kan der jo
godt sla's et Par Syle paa det berømte Digternavn, som ingen kan ta'
fra én, men jo nærmere man kommer Gespenstet, jo daarligere gaar det
sgu med Forretningen.
=Blicher=
{(knuger Hænderne).}
Og saadan gaar du rundt og trækker _mit_ Navn ned i Skarnet!
=Farveren.=
Naa, vanker der saa et ringe Bidrag fra den lille Laanekasse!
=Blicher=
{(gi'r ham en Daler -- i Oprør).}
Kan du saa gaa hen og blive fuld for den!
=Farveren=
{(spytter paa den).}
Jeg skal prøve paa det. Farvel, gamle Dreng. Vi ses nok igjen. Skal
jeg hilse Fattigforstanderen? Han bliver vist morderlig glad ved at
gjense et saa agtet Medlem af Familien.
{(Gaar.)}
=Blicher=
{(iagtta'r ham gjennem Gaardruden).}
O du min Gud, hvad har jeg gjort, at en saadan Skæbne skal ramme min
Slægt!
{(Tæppe.)}