[167] _Træjring_, Gavstrik.
=Thames.=
Nu, hwem fæk saa iaar æ Hawerdreng[168]?
[168] _æ Hawerdreng_, Havre-Drengen.
=Stemmer.=
Det fæk Stur'An.
{(Havredrengen hives i Vejret og klasker ned for Foden af)}
=Thames.=
Se vi det! Da er en walskaft Dreng, og slæjter han æ Muer paa, faar
han ogsaa wal æ Starels[169].
[169] _æ Starels_, Størrelse.
Men for aa faa nø andt i Snak: hwad er æ, de fortæler om dæ, Anton,
te du vil rejs aa æ Land, "forlade Danmark og de danske Møer" -- a
forstaar æ dæwlenmæ ett, te en ung Mennesk ka faa æ i si Tanker.
{(Forbavset Mumlen mellem de andre.)}
=Kjesten=
{(imod Anton).}
_Det_ er da wal ett sand, Anton!
=Anton=
{(tier).}
=Thames.=
Ka nu jen begrib æ, te en ung og biel[170] Kaal, der er saa ajted og
estimired som du, vil gjør di gued Venner og di gammel Faa'r den
Sorre[171]. A tykkes æ Land her er saa skjøn, te en ska ha wanskele
ved aa find en skjønner; og her _er_ jo Plads nok te wos hwerjen, nær
en baare ved aa find 'en.
[170] _biel_, stræbsom.
[171] _Sorre_, Sorg.
=Anton.=
Ja, dér saâ du en sand Urd. Men helsen snakker du vis om nøj, du ett
haar møj Ved[172] om.
[172] _Ved_, Begreb.
=Thames.=
Aa, det ku endda vær, Farlill! A haar ogsaa hat mi Fristelser. --
Tho det war i de ung Daw; a tjent som Forkaal i Teglgaard. Og da war
der kommen nue te Rend af de her Mormoner, de kalder dem.
=Stemmer.=
Det war nøj for dæ!
=Thames.=
Nej saagu om det war, men det war no Fandens beløben[173] Kaal i æ
Taal, og de haaj Klokker i dje Lomm og Kierer[174] paa æ Maw, og Guld
war æ hwer Krumm[175], og æ Bivel den kund de, som en naan ka æ
Kwot[176].
[173] _beløben_, snedige.
[174] _Kierer_, Kjæder.
[175] _hwer Krumm_, altsammen.
[176] _æ Kwot_, Kortene.
=Stemmer.=
Haha! ja du er en javn Skierer[177]!
[177] _en javn Skierer_, den rette Karl.
=Thames.=
Naa, de haaj kaast dje Øwn paa _mæ_, og hwor a war heller ett war, de
war aaltid i æ Hæl af mæ. Og søen som de kund legg for[178]! De
fortal om dje Land derhjemm; -- ja, saa skjøn der da war, søen med
Søer og Sager -- -- og Bjærre -- -- og Jærnbaner og -- -- -- ja, saa
det war snaar for en aaen sølle jen, som _skuld_ en da ha sprungen
"lige ind i Paradis". Og saa de Kwindfolk de snakked om; tho det war
snaar det aalvillerst[179].
[178] _legg for_, overtale.
[179] _aalvillerst_, allerherligste.
=Stemmer.=
Haha! Ja, det vil vi tro!
=Thames.=
Ja, tro det forstaar sæ, en war jo ung dengaang, og _det_ war sgu lig
ved aa ta æ Snøvs fræ mæ[180]. _A_ kund ett spis, _a_ kund ett sow, a
laa og sprekulirer om æ Nætter paa det her Præjkerads. A tyt jo hwer
Tagn[181], der maatt wal vær nøj om æ Snak, nær de her Kaalsener[182]
ku søen kapitelfæjst æ.
[180] _ta æ Snøvs fræ mæ_, gjøre én kulret.
[181] _hwer Tagn_, bestandig.
[182] _Kaalsener_, Kanaljer.
A _haar_ aalle wot syg i mi Daw, men her war a iløwle[183] det nærest
ved æ, te a haar wot nowtider[184].
[183] _iløwle_, alligevel.
[184] _wot nowtider_, været nogensinde.
=Stemmer.=
Nu hudden[185] gik æ dæ saa?
[185] _hudden_, hvordan.
=Thames.=
Jow, a kam da fræ æ med æ Forstand i Behold. De her Swissier[186]
bløw kaldt te en naaen Kant aa æ Land, saa a fæk Ro te aa besind mæ
paa æ. A kam te aa tink ved de her manne Kwonner[187], og a haaj da
ogsaa sit nøj af Verdens Handtiring, og søen haaj a laa Mærk te, te
hwad Kwonner angik, saa haaj de flest nok aa døw[188] med jen.
[186] _Swissier_, Gavtyve.
[187] _Kwonner_, Koner.
[188] _døw_, døje.
=Stemmer.=
Hahaha!
=Thames.=
Kort aa fortæl: a bega æ[189], baade det gamle og det nøj Jerusalem.
[189] _bega æ_, opgav det.
=Holger Darling=
{(der under Thomas's Replik har koketteret med =Nikoline=).}
Det var klogt af Dem, gamle Støder; men det er naturligvis ogsaa kun
en af Antons sædvanlige Flyvegriller.
=Anton=
{(mørk).}
Hwor mon De ved _det_ fræ? De er da vistnok den sidst, a skuld betro
mæ te.
=Darling.=
Det er mig ogsaa revnende ligegyldigt; for mig kan De rejse hvorhen
Fa'nen De vil.
=Anton.=
Ja Tak, a ved Beskejn, det er det I pønser paa baade De og Kjesten aa
faa _mæ_ aa æ Vej, saa I rigtig uforstyrred ka find hinaan.
=Kjesten.=
Ja, men Anton, er du da rejn fræ Sans og Samling; tror du virkelig en
Urd af det du sjel sejer?
=Anton.=
Gid a ett gjord! A kund godt hjælp mæ med aa tro paa _nøj_ minder.
=Darling.=
Aa, hvad skal vi nu med al den Højtidelighed. Skal vi ikke hellere ta
en lille Runde, mens Hønsene gaar paa Pind. De har jo Klarinetten
parat, gamle Thomas?
=Thames.=