=Goj=
{(til Dorre).}
Det er nok min Hest, der er kommen løs. Saa er det bedst, jeg kommer
derind.
{(=Dorre= skurer videre; =Goj= op mod Porten.)}
=Villads=
{(atter paa Post).}
Hov Tøs, hov Tøs! {(Fløjter.)} O, do--do--do--dot. Pas endle paa! --
Det war ret, det war ret, det war fandenmæ ret! Du er sgu en bitte
hwell Kaa'l[72]! Aaeja, aaeja! {(til Goj).}
[72] _hwell Kaa'l_, dygtig Karl.
Ih, det er da saamøj en flyvgal Krikk, _du_ holder dæ. Tho den war
Fanden hwint mæ lig'ved aa sætt øwer æ Laad! Aaeja, aaeja! -- En
forfærd'lig Dyr! En ku hwerken kom te'en fræ For heller Baag. Den
vild bej, den vild slaa, den vild bej, den vild slaa; den kaast æ
Herremand om i æ Mødding, aaeja, aaeja! Han bløw jo da saa hjernegal!
Men der haaj han Fanden hwint mæ funden hans Øwermand!
Den der maatt klaar æ Sager, det war misæl æ bitte Dreng. Han
snup'en! Han hopped op, han hopped op; han snup'en lig ved æ Mul.
Stod'en ogsaa lig med det samm alstill, Fanden hwint mæ. Bitte hwelle
Dreng, alstill! Aaeja, aaeja! Men -- men -- men det er da en underlig
Kreatur aa faares mej.
=Goj.=
Sig mig, den rev sig løs, da Drengen fik Hug?
=Villads.=
Ja! A troer 'et ogsaa. Jow, det er Fanden hwint mæ rigtig nok, da
stødt'en lig akkuraat æ Grimskaft. Aaeja, aaeja.
=Goj.=
Ja, den har det som jeg selv; den taaler ikke Uret. Denne ene Hest
har mere Retfærdighedssans end ti middels Herremænd.
=Villads.=
Hahahaha! Nej, sejer du _det_; sejer du det! Hahaha! A kan da ett
glemm den Herremand. Som han staar albejst og høger ad æ Dreng: Harom
i æ Skidt! Han op, li'saa hjernegal! _Harom_ igjen! Saa war æ Pip aa
ham. _Han_ knyger øver æ Gaardsplads. Æ Hejst er i æ Hæl af ham. Æ
Dar den _klinger_ i! Hahaha, der haar han Fanden hwint mæ funden hans
Bussimand! Aaeja, aaeja!
Men det kan da aalle vær aa en dansk Slav?
=Goj.=
Nej, de er nok saa tamme i det; det er en gammel Beriderhest.
=Villads.=
Det maa a Fanden hwint mæ tro. Der er Kunster i _den_ til mir end jen
Daa.
=Goj=
{(gaar ind i Porten og fløjter beroligende ad Hesten).}
=Villads=
{(ud).}
=Kokkepigen=
{(har svanset nogle Gange over Pladsen for at fange Gojs
Opmærksomhed, hun er trind og bollet. Til Dorre).}
Kan du saa komme ind, Dorre, og hjælpe mig med at sætte Maden paa
Bordet. Nu ringer jeg til Middag.
{(Trækker kraftigt i Madklokken ved Trappen.)}
{Gaardens Folk myldrer frem fra Baggaardene og stimer mod Døren.
Enkelte ta'r Hatten af, da de gaar forbi Goj. Somme vender sig ved
Indgangen og snyder Næsen ned i Stenbroen eller sender Skraaen bort
med et: Ptøj!}
=Jens Romlen=
{(skiller sig ud fra Flokken; gi'r Haand).}
=Goj.=
Godda! Naa, har du saa følt dig for hos Folkene angaaende vore
Tørveplaner?
=Jens Romlen.=
Jow, a haar ga'n og snakked med dem. Jow, det er lissaa sikker! Men,
tho a ka jo ett saadan belegg mi Taal som hwisomenstid a vil sej du
sjel kam te'et. Men _nøj_ Stemning er der nu guednok for'et; jow, det
er lissaa sikker!
=Goj.=
Og Skjødet, -- har du faaet talt med Herremanden om det?
=Jens Romlen.=
Æh-nej, -- det haar a guednok opsaat te i Avten; da skal en jo ha si
Ug'løn. A er guednok ett møj hægen atter aa komm te'et, for han
blywer jo lissaa flintrende gal, det ved a jo. Men det er nu det
samm, a er i mi gued Ret; det er han misæl ett i Tvivl om, æ Krabaat.
Men det er saadan, Goj, forstaar du, hm! -- aa faa'et saa.
=Goj.=
Med andre Ord, Jens Romlen, du er fejg som alle de andre. Du er bange
for Trøjen.
=Jens Romlen.=
Nej, fandenfo, om a _er_! _Det_ maa du ett sej te mæ, Goj. A skal,
fandenmæ, vis den Kaa'l -- æh -- hwor mi Ret den er! Det lover a dæ,
Goj. Det er lissaa sikker. {(Løber i Uro frem og tilbage.)} Det gi'r
a dæ mi Urd paa. Vil han ett gi sæ paa anne Fasovner --: a skal
fandenmæ slaa saadan i æ Burd for ham, te æ Ølkovs[73] ska hopp. Tro
mæ nu, a sejer'et! For mi Ret den vil a ha, den staar a paa. Og vil
han gaa mæ _den_ fræ, saa er han endda en møj ring Persovn.
[73] _æ Ølkovs_, Ølpotten.
=Goj.=
Ja, men det er vel netop Sagen. Men nu vil jeg ikke opholde dig, saa
de spiser al Maden fra dig. Men det er jo saa bedst, vi faar et Møde
om det. Lad mig se, det er jo Søndag i Morgen; skal vi sige, vi
træffes i Gaardens Karlekammer i Morgen Kl. 10. Du vil saa bringe
det videre. Der forelægger jeg dem da min Plan. Til den Tid har du
jo saa talt _med_ Herremanden om Skjødet?
=Jens Romlen.=
Ja, a haar tal med æ Herremand! -- -- -- A skal fandenmæ vis dæ, te a
haar tal med ham, den Swissi!
A haar boved derud i den bitte Hysling i de sidst tredve Aar, a haar
forbejred 'en manne Gaang si Ward[74]; og saa skuld nu nue jen prøv
paa aa gaa mæ'en fræ! Nej, Goj, dersom du tror, _den_ kan divideres
og gaa lig op, saa kjender du fandenfohen ett Jens Romlen.
[74] _Ward_, Værdi.
Nej, a skal gjør ham lissaa myg, saa han kan stryges som en Mis!
Men nu maa a skynd mæ og ind; helsen kan a misæl slikk æ Fa'. Jow,
det er lissaa sikker!
{(Tæppe.)}