=Wolle Rævsgaard=
{(vinker =Ka Rævsgaard= bort).}
Værsegued aa ta Plads!
=Nørholm.=
Tak! Naa, De lægger Kartofler.
=Wolle Rævsgaard.=
Ja.
=Nørholm.=
De har godt Vejr til det.
=Wolle Rævsgaard.=
Ja, det kan en ett klav paa.
=Nørholm.=
Naa, men det var just ikke det, jeg kom for.
=Wolle Rævsgaard.=
Nej, det kund a wal tink.
=Nørholm.=
De ved maaske allerede mit Ærinde?
=Wolle Rævsgaard.=
Nej, hwor skuld a ved det fræ?
=Nørholm.=
Jamen, naar jeg nu siger, at jeg kommer fra Mejeriet, saa kan De ikke
mere nære nogen Tvivl om, hvorfor jeg har søgt Dem.
=Wolle Rævsgaard=
{(mere og mere forvirret).}
Fræ æ Mejeri?
=Nørholm.=
Sig mig, Hr. Rævsgaard, hvorfor er der ikke sket nogen Udbetaling den
3dje i denne Maaned, som Skik og Brug nu har været i hele det Aar, vi
har haft Dem til Formand?
=Wolle Rævsgaard.=
A indrømmer, te det er en Fejler, men tho det er en travelt Tid, og a
haar derfor ett hat Staând te aa hent æ Peng hjem.
=Nørholm.=
Nu taler De Usandhed; Tiden har ikke hindret Dem. De var jo nemlig i
Kjøbstaden i Forgaars. Baade Mejeristen og andre har set Dem der, og
De vendte først hjem henad 2 om Natten.
=Wolle Rævsgaard=
{(opfarende).}
Naa, er en søen omgi'n af Spioner, te en ett kan forlaad si Hjem,
uden te der blywer bjedt Mærk i det. Skal a maaskisæ staa nue te
Regnskab for, hwad a bruger mi Tid te?
=Nørholm.=
Aa, tag nu ikke saadan paa Veje, Rævsgaard. Her er slet ikke Tale om
noget Spioneri, her drøfter vi blot, hvorvidt De taler Sandhed eller
ikke; og jeg konstaterer da endnu en Gang, at De har været i
Kjøbstaden. Nu er Spørgsmaalet: Hævede De samtidig i Banken Mejeriets
4000 Kr.: i bekræftende Fald: hvorfor har De da ikke udbetalt dem til
Andelshaverne allerede i Gaar?
=Wolle Rævsgaard.=
A haar ett hævet en Ør. A war kommen for silde af Stej, saa æ Bank
haaj lot, da a kam te æ Dar. I en Stilling som min, hwor en ingen Løn
faar for si Arbe, kan en ett aaltid staa paa Pind; men i Maaen den
Daa skal a med Fornywels hent æ Peng, saa enhwer kan faa sin.
=Nørholm.=
Hør Hr. Rævsgaard, lad mig nu tale til Dem som en Ven; jeg er ikke
kommen herhen for at holde Forhør over Dem, men for at raade Dem for
Deres Bedste. Alt det, De der siger om Tid og Lukning osv., tror jeg
ikke et Ord af. Værten i "Hanen", hvor De sad og spilled Kort til ud
paa Natten, har fortalt, at han tre Gange i Løbet af Aftenen har
maattet rende i Byen for at bytte store Pengesedler for Dem; der er
da for mig ingen Tvivl om, at De virkelig har hævet Summen. Men nu
spørger jeg Dem: Har De destilleret alle Pengene? Svar mig ærligt og
uden Omsvøb; for det er en højst alvorlig Sag for Dem.
=Wolle Rævsgaard=
{(tier bomstille).}
=Nørholm.=
Altsaa: De har virkelig bortspillet hele Summen, alle de 4000 Kr.?
=Wolle Rævsgaard=
{(sagte).}
Ja!
=Nørholm.=
Og til hvem?
=Wolle Rævsgaard.=
Ræber tog de flest. Maagen te Uheld haar a aalle hat. A saa tit med
hiel gued Kwot; men hjælper det nøj, nær der er Wonheld for jens Dar?
A taft og taft og det den hiele Næt, først mi egn Peng saa æ Mejeris.
Der gik Tôg for mi Øwn, a vidst knap a mæ sjel aa sej. Da a kjor ud
aa æ Bøj, war æ mi Ajt aa kaast mæ i æ Aa, og nær a ett gjord æ, war
æ aaljenne for det, a ett haaj Villi nok te aa ryw æ Hejst i Staa,
imen a sprang aa æ Vogn. Hwordan a kam hjem, er mæ endnu en Gaad. Det
war jen Ravmørk øwer det hiele, og a laa æ Hejst dje Temm nied i æ
Vogn og lod dem fuldstændig skjøtt dem sjel i den Hoef, te a skuld
vælt og brækk æ Hals. A tint æ hiele Vej saa læng a kjor: Nu er du en
Kjeltring for Gud og Mennesker; nu blywer du saat og kommer i æ
Towthus, og _det_ er æ jo ogsaa, De er kommen for aa sej mæ?
=Nørholm.=
Nej vist ikke nej, Hr. Rævsgaard! Jeg vilde kun gjøre Dem opmærksom
paa Faren. Men De har dog sagtens Venner, der baade vil og kan hjælpe
Dem? Det gjælder kun om, at her handles hurtigt, før Sagen kommer ud
imellem Folk.
=Wolle Rævsgaard.=
Ja hwem tror De, der vil hjælp mæ.
=Nørholm.=