Hvad pokker er paa færde?
Grete.
Det er den fordømte dumme Kone, den Soe, som viser sig lidt stødt over,
at hun ikke blev buden med til Giestebudet.
Jens.
Au, au, au.
_(han løber ud, Konen forfølger ham med Spandremmen paa hans
Ryg, Dækket falder.)_
Siette Act.
Theatret forestiller en aaben Mark, som i anden Act.
Første Scene.
Feen. Julie _leer_.
Feen.
Hold dog engang op at lee! Fortæl mig hvordan de fine Mandfolk gefalder
dig, som du nu har seet. Hvem vilde du Leander skulle blive liig? En af
Raadsherrerne eller en af Poeterne.
Julie.
Himlen bevare mig fra at blive hans, naar han lignede en af disse
Byttinger! Jeg er ellers bleven kronet til Poet, men har kastet min
Krands og bleven Doctor Medicinæ. Ha, ha, ha, jeg kureerte et ført
Mandfolk for Stik af en Syenaal. Ha, ha, ha, jeg har befundet at
Mandfolkene her duer ikke uden til at lee af.
Feen.
Nu kan du see hvordan Mandfolkene blive, naar de blive, jo længere i
Tiden, jo mere opdragne til kiælne og pene Junkere.
Julie.
Hvordan ville da Fruentimmernes Adfærd blive i det Tilfælde, at de bleve
frie og martialske opdragne.
Feen.
Du saae nys Mandfolkene udartede fra at være peene til at være under det
qvindagtige, saaledes ville Fruentimmerne udarte fra at være frie og
mandige, til at være mandige og brutale, men du maae selv see dem. Gaae
derhen, hvor Teltet er, der findes en stoer Hob af dem, og din Leander
midt imellem dem.
Julie.
Skulde jeg troe Leander til sligt.
Feen.
Gaae saa faaer du see? Jeg maae bort et Øieblik.
_(Feen gaaer, Julie vil gaae til Leiren, men møder paa Veien
Sergeant Gunild.)_
Anden Scene.
Julie. Sergeant Gunild.
Gunild.
Jeg møder dig ret beleiligt min Moer. Har du Lyst at tiene i Capitain
Sophies Compagnie? Hun er den beste Capitain ved det hele Regiment, og
hendes Soldatere har det prægtigste Leven i hele Armeen, der skal du
faae en smuk Mundering Kamerat, i Steden for den hæslige Narredragt du
bær, og Haandpenge til.
Julie.
_(slaaer op en stor Latter.)_
Jeg trænger ikke til Haandpenge, min Dragt er ingen Narredragt, og jeg
er Gud skee Lov ikke jer Kammerat.
Gunild.
Spot ikke min Søster, du skal blive det med Magt, om du ikke vil med det
gode.
Tredie Scene.
Capitain Sophie. De Forrige.
Capitain Sophie.
Er det den Pige, hun talte om, Corporal?
Sergeant Gunild.
Ja Frue Capitain, men hun vil ikke tage Tieneste med det gode.
Capitain Sophie.
Stoer Sag. Saa lad hende tage den med det Onde. _(til Julie)_ Vil du
behandles som Spion eller Løsgienger. Een af Deelene maa du være. Er du
Spion, skal du henges; er du Løsgienger skal du tage Tieneste, at vælge
det sidste indseer du selv er det raadeligste.
Julie.
Jeg vælger hverken det første eller sidste; thi jeg er hverken Spion
eller Løsgienger.
Capitain Sophie.
Raisoner ikke Tøs. Corporal! bring hende i Mundering.
_(Corporalen tager Julie ved Armen og leder hende ud.)_
Fierde Scene.
Capitainen _alene_.
De fiendtlige Soldater ligge kun to Mile herfra, de vente maaskee paa,
vi skal angribe dem, men siden vores Terrein er fordeelagtig, saa vil vi
nok oppebie deres Besøgelse.
Femte Scene.
En Auditeur. Capitainen.
Auditeuren.
Frue Capitain! jeg troer Nagerne ere gaaet hiem igien; den udsendte saae
dem ikke paa deres forrige Station.
Capitainen.
Jeg skulde aldrig troe, at de lure sig bag paa os igiennem Skoven. Om
saa er, skal de treffe os vaagne.
Auditeuren.
Synes Capitainen det er værdt at holde nogen ordentlig Krigsret over det
forløbne Mandfolk, som er kommen ind i Leiren for at søge sin Kiereste,
som han siger.
Capitain Sophie.
O! ikke, lad ham uden Omstændighed gaae i Fiddelen. _(Auditeuren
gaaer.)_
Siette Scene.
Capitainen. Sergeanten. Julie _i Mundering_.
Capitainen.
Nu Sergeant hvordan skikker sig vor nye Rekrut?
Sergeanten.
Det vil nok blive bedre, hun græder som et Mandfolk.
Capitainen.
Ei min Datter, det lader ilde at græde, som et stakkels Mandfolk, du
giør dit Kiøn Vanære -- men jeg haaber, at Exempler af saa mange kiekke
Piger skal skabe Mod i dig.
Syvende Scene.
En Tambour. De Forrige.
Tambouren.
Capitainen har tidt taalt mine Indfald -- nu har jeg et igien. -- Den
Omløber, som er dømt til at gaae i Fiddelen, syntes mig, behagede
Capitainen -- vil De ikke jeg maae føre ham hid, om Capitainen skulle
have Lyst at kysse ham, førend han blev uærlig.
Capitain Sophie.
Du har nu altid nogle forrykte Indfald. enfin Det er ret en vakker ung
Karl -- Lad os bringe ham ind.
_(Tambouren gaaer.)_
Ottende Scene.