Fierde Raadsherre _(til Julie.)_

Behager Frøkenen at spise Suppe med mig?

Julie.

Jeg takker ærbødigst, jeg spiser til Middag hos Jens Skoeflekkers.

Anden Raadsherre.

Det maae de takke Krandsen for. Ha, ha, ha.

Tredie Raadsherre.

Ja den Jens skal være en stor Nar efter Krandse.

Femte Raadsherre.

Lad os gaae, mine Herrer, hiem at spise og samle nye Kræfter til at

udholde nyt Slæb i Morgen.

Julie.

Ja jeg maae tilstaae, de har et møisommeligt Embede?

Anden Raadsherre.

Og det Dag ud og Dag ind.

Tredie Raadsherre.

Og alt, hvad vi fortiener derved er nogle visne Skillinger til

Knappenaale.

Siette Raadsherre.

Vi arbeide for at tiene et uskiønsomt Publicum, og arbeide os gamle for

Tiden. Men det er Tid at gaae.

_(De gaaer.)_

Femte Act.

Første Scene.

i Skoeflikkerens Huus.

To fremmede, Julie, de fire Poeter sidde om et Bord, hvorpaa

staaer en Ølkande, en Flaske og et Glas. De spise i Taushed,

Poeterne graadigen, og naar de kommer til at tale, tale de med

Maden i Munden, Grete Skoeflikker kiger frem af en Culis,

hvorfra hun ei sees eller høres af de andre.

Grete.

_(sagte pegende paa sin Mand.)_

Det vidste jeg nok min Mand, at du vilde holde Giestebud, da jeg bildte

dig ind, at jeg skulde spise paa Landet.

Jens.

I maae ikke tage ilde op I gode Venner, at jeg kun giver Erter og Flesk

og røget Kiød.

Første Poet.

Det bedste er godt nok Hr. Patron, det er og en solid og sund Føde, den

har man længst godt af. Jeg kan desuden nok begribe, at Hr. Patronens

Kone ikke under dem mange Penge at raade over i hendes Fraværelse at

kiøbe ferskt for.

Jens.

Nei, det veed Himlen; og saae hun mig beværte mine gode Venner, saa var

hun i Stand til at blive uartig, hvor tarveligt her end gaaer til.

Anno 7603: Skuespil i 6 Acter · 第 70 / 111 题