Første Raadsherre. _(til Pigen)_

Har min Søster faaet Doctor?

Pigen.

Ja, Regimentsfeldskiær Maren er hos hende.

Første Raadsherre.

Ja, saa siig hende fra mig, at det giør mig meget ondt, at hun er kommen

i den Uleilighed. _(Pigen gaaer)_ Nu maae hun dog sande mine Ord, at en

overdreven Dristighed fører Folk i Ulempe.

Sextende Scene.

En Pige i Liberie. De Forrige.

Pigen.

_(til Første Raadsherre)_

Herre! Deres Melampe har faaet Been i Halsen.

Første Raadsherre.

Jeg ulyksalige!

_(han græder.)_

Tredie Raadsherre.

Det er ret en Tycho Brahes Dag i Dag. _(Klokken slaaer, de staae alle

op)_ Meener Frøken Doctor, at jeg tør driste mig udi Kareten?

Julie.

Har de langt at kiøre?

Tredie Raadsherre.

Ja temmelig langt, til fierde Huus herfra.

Julie.

Ja det vover de ikke meget ved, naar de allene holder Karetvinduerne

lukkede.

Tredie Raadsherre.

Ja Himmelen bevare mig fra andet.

_(til fierde, med sygelig Stemme.)_

Hvad skader dem? De seer saa ilde ud?

Fierde Raadsherre.

Jeg vil sige dem reent ud, som det er. Jeg var i Aftensangen i Gaar; men

jeg forsikrer dem helligen paa, at jeg ikke fik Blund paa mine Øine den

hele udslagene Prædiken igiennem. Det har ikke hændt mig i de sidste

otte Aar. I Begyndelsen følte jeg ingen Uleilighed deraf; men jeg mærker

at det kommer efter.

Anno 7603: Skuespil i 6 Acter · 第 62 / 111 题