Hent hans Contrapart.
_(Betienten gaaer, Julie hvisker til Raadsherren.)_
Fortæl Contraparten hvad hans Modstander har sagt om ham, saa vil de
faae god Anledning til at afvise Sagen.
Tolvte Scene.
Betienten. Fierde Poet. De Forrige.
Tredie Raadsherre.
_(til fierde Poet.)_
Deres Contrapart har erklæret her for Retten, at de er en Slyngel.
Fierde Poet.
Saa erklærer jeg her for Retten at han er en Esel.
Fierde Raadsherre.
Saa erklærer jeg paa Raadets Vegne, at denne Sag afvises til Dame-Retten
hvor de grovere Sager afgiøres.
_(De Sagsøgende bukke og gaae.)_
Trettende Scene.
De Overblevne.
Julie.
Nu seer De mine Herrer! at Sagen efter mit Raad blev afviist.
Fierde Raadsherre.
Himlen være lovet, at de skilte os af med dem. Nu kan vi hvile os lidt.
_(hver tager sit Syetøi op, en Sminkekrukke og Speil. De sminke
sig.)_
Tredie Raadsherre.
Au, au, au! det blir min Død.
_(Han falder om og besvimmer. De andre Raadsherrer reise sig
forskrekkede og blege, om de kan.)_
Anden Raadsherre.
Jeg seer det bare Blod, han har stukket sig med sin Syenaal.
Julie.
Jeg forstaaer saa meget af Medicinen, at jeg trøster mig til at curere
den Skade.
_(Hun tager sin Eaudelavande-Flaske op af Lommen og stenker nogle
Draaber paa den Besvimedes Hals. Han vogner af Besvimelsen.)_
Tredie Raadsherre.
_(i det han vogner, til Julie.)_
Staaer de inde for mit Liv.
Julie.
Inden to Minuter skal de være ligesaa frisk, som de var før, paa en
Feber nær.
_(Hun drypper nogle Draaber Eaudelavande paa sit Tørklæde, som
hun vikler om hans Finger. Patienten skriger ved Svien af
Eaudelavendet og besvimer igien.)_
Anden Raadsherre.
Vi vil intet foretage førend vores Hr. Collega er kommet sig igien? Vi
vil imidlertid see at erstatte den Skade, som vores Ansigt ved denne
Leilighed har lidt. _(til Betienten)_ Bring koldt Vand.
_(Betienten gaaer, de sminke sig.)_
Fierde Raadsherre.
_(gispende til Julie.)_
Mener Frøken Doctor, at han ikke beholder Mindelsen af denne Feber?
Julie.
O! intet af Betydenhed; men han maae tage sig vel vare for salt og suurt
og Trækvind.
Fiortende Scene.
_(Betienten kommer igien med koldt Vand, Raadsherrerne drikke,
den saarede Raadsherre vogner op efter at Julie har stænket
nogle Draaber Vand paa ham.)_
Julie.
_(til tredie Raadsherre.)_
Hvordan befinder De dem nu?
Tredie Raadsherre.
Himlen være lovet! meget bedre, men Feber føler jeg endnu i Kroppen, og
er ligesaa mat, saa mat, saa det er en grue. Frøken Doctor, torde jeg
vel vove saa strax at tage hiem?
Julie.
_(føler hans Puls.)_
Bevare os! ikke paa et Korteer endnu.
Tredie Raadsherre.
Saa gid det Korteer da var forbie! og jeg laae i min Seng! For deres
Umage skal min Kone forskylde dem, naar de vil giøre os den Ære at
besøge os.
Julie.
O! det kan altid finde sig; men det var dem nok tienligt, at de tog dem
lidt Motion her i Salen.
Tredie Raadsherre.
_(forsøger at reise sig.)_
Au! jeg kan ikke engang reise mig, end sige gaae.
Julie.
_(føler hans Puls.)_
Ja de er virkelig haardt angreben, men en smule Motion vil vist giøre en
ønskelig Virkning. _(til Betienten)_ Vær saa god at tage Herren under
Armen og gaae lidt om med ham.
_(Betienten tager ham under Armen. Patienten giver sig ynkelig og
med megen Møie og Lempe bringes paa Fødderne, og lader sig,
som en Krøbling, lede omkring af Betienten.)_
Femtende Scene.
En Pige. De Forrige.
Pigen.
_(til første Raadsherre.)_
Deres Frøken Søster, Lieutenant Ingeborg er styrtet med sin Hæst, og har
brækket sin Arm.
Første Raadsherre.
Der har man et nyt Beviis paa, hvad utidig Forvovenhed kan foraarsage.
_(til Julie)_ Vil De umage Dem hen til hende, Frøken Doctor?
Julie.
Jeg beder om Forladelse. Det er ganske uden for mit Fag, ligesom Deres
Høiviisheder ikke ere Dommere uden i de finere Sager, saa er jeg ikke
Doctor uden i de finere Sygdomme.