Holst tav.
Ulla var traadt ud til dem paa Altanen, og Holst lagde sin Arm om
hendes Liv, medens hun vendte sit Ansigt imod ham, og han kyssede
hendes Læber.
Ritmesteren stod lænet mod Balustren, hans Tanker søgte tilbage til
Julia og de Dage, der svandt, medens han hviskede hen for sig:
»Alles was ich erfuhr, ich würzt' es mit süszer Erinnrung, Würzt' es
mit Hoffnung; sie sind lieblichste Würzen der Welt.«
Faa Dage efter stod Holsts Bryllup, og de rejste alle mod Nord.