#_Baronen_ og _Geheimeraadinden_. Junker _Claus_ og _Abigael_, Magister
_Søren_ og Captain _v. Reinsberg_, samt flere _Gjæster_ (komme ind fra
Venstre). Strax efter _Jørqen_ og _Bodil_.#
_Baronen_ #(til Geheimeraadinden).# Velbekomme Maaltidet, Eders
Naade!
_Claus_ #(til Abigael).# _Que bien vous fasse, Mademoiselle!_
_Captainen_ #(til Magisteren).# Prosit die Mahlzeit, Hr. Magister!
_Magisteren_. Jeg ønsker Eder af ganske Hjerte det Samme, Hr. Captain!
_Baronen_. Velbekomme dem Allesammen! Har Nogen af Selskabet Lyst at
smøge Tobak, saa findes der Piber i Bibliotheksstuen. #(til
Geheimeraadinden.)# Jeg veed ikke, om Eders Naade har lagt Jer efter
den Konst, ha, ha, ha!
_Geheimeraadinden_ #(leende).# Nei, endnu ikke, Hr. Baron.
_Claus_. Ha, ha, meget morsomt!
_Baronen_. Ja, jeg ikke heller. Sæt et Par Bouteiller Rhinskviin herind,
Jørgen ... af den ældste.
_Abigael_ #(ved Kaffebordet).# Ønsker Eders Naade en Kop Kaffe?
_Geheimeraadinden_ #(gaaer hen til Bordet).# Tak, mit Barn!
_Baronen_. Kom hid, Claus! Her er Noget at skylle Maden ned med.
_Claus_. Om jeg faaer Lov, saa foretrækker jeg en, Kop Kaffe, som er
tilberedt af Frøken Abigaels hvide Hænder.
_Abigael_. Dermed kan jeg desværre ikke tjene; Kaffen er kogt af
Huusholdersken.
_Baronen_. Og hendes Hænder er Skam mere sorte, end hvide, ha, ha!
_Gjæster_. Ha, ha, ha!
_Claus_. Men i det mindste skjænkes den mig dog af Eders Haand.
#(Han faaer en Kop, som rækkes ham og senere tages igjen af Jørgen.)#
_Baronen_. Ja ja, saa vil vi Andre holde os til Vinen. Ikke sandt, Hr.
Magister? I er ingen Foragter af et godt Glas ... og Captainen heller
ikke?
_Captainen_. Jeg takker ærbødigst, Hr. Baron? Den Viin er god, den er
edel, den er af min Familie ... jeg er ogsaa opvoxet ved Rhinen.
_Baronen_. Er den af Jer Familie? Ja, saa behøver I jo ikke at genere
Jer for at tømme Bouteillen. I er saa vist ikke den første Captain, der
har drukket sin Familie op, ha, ha, ha!
_Gjæster._ Ha, ha, ha!
_Magisteren_ #(med et fyldt Glas).# Maa det være mig tilladt at
bringe Hr. Baronen min underdanige Tak for det herlige Maaltid, saavel
hvad spisendes som drikkendes Varer anbelanger, hvormed I--næst efter
ham, som er alle gode Tings Giver--paa denne Dag, som saa ofte tilforn,
har vederkvæget Vort Legem, og derigjennem ogsaa den Aand, som har sin
Bolig i denne skrøbelige Hytte. Thi ligerviis som man beklæder og digter
et Huus baade udvendig og indvendig, for at den menneskelige Beboer kan
trives og føle Velbefindende derudi: saaledes styrker og kvæger man
ogsaa sit Legem, for at ...
_Baronen._ Ja, kvæg I nu Jert Legem med dette Glas, Magister, og spar
Eders Talegaver til siden. Vi faaer snart Brug for dem.--Hvor Pokker
bliver nu Peder Rasmussen? Han pleier jo van at indfinde sig strax efter
Bordet, for at haspe sit Gratulations-Carmen af. Nu skulde han komme,
saa havde vi det at forslaae Tiden med.
_Jørgen_. Han er ude i Forstuen og venter kun paa Naadigherrens
Tilladelse, #(afsides til Junker Claus, idet han tager hans Kop.)#
Alting er i Orden med Skriveren, Hr. Kammerjunker! Sørg I nu blot for,
at han bliver kaldt herop.
_Abigael_. Ak, Papa! kan vi ikke slippe for de kjedsommelige
Gratulationsvers?
_Baronen_. Vist ikke nei, Barn! det er nu engang Skik og Brug. Den
Gratulation har Degnen jo beredt sig paa i et heelt Aar; fik han ikke
Luft, kunde han min Salighed tage Skade deraf. Har man først sat
Trompeten for Munden, maa man ogsaa have Lov til at gi'e Lyd ... ikke
sandt, Hr. Captain?
_Captainen_. Ganz gewiss, Hr. Baron! Har den Trompeter pustet Bakkerne
op, maa han ogsaa blase, ellers riskerer han minsæl, at de springer, ha,
ha, ha!
_Claus_. Vil Baronen tillade mig en Proposition? Kunde det ikke gaae an,
at Skriveren kom op og diverterede Selskabet lidt med Sang og Musik?
_Baronen_. Ambrosius? Det har du Skam Ret i; ham har jeg slet ikke tænkt
paa.
_Geheimeraadinden_. Ak ja, det var et charmant Indfald. Dersom Baronen
vilde tillade ... men maaskee gjør Skriveren Vanskeligheder, naar der er
Fremmede tilstede?
_Baronen_. Vanskeligheder! Ingen af mine Folk gjør Vanskeligheder, naar
jeg befaler Noget. Gaa strax ned og hent ham, Jørgen, og siig med det
samme til Degnen, at han skal komme ind. Du kan ogsaa gjerne byde
Ridefogden herop paa et Glas Viin. #(til Geheimeraadinden.)# Eders
Naade har vel ikke Noget derimod?
_Geheimeraadinden_. Bevares! det gjør altid et godt Indtryk paa Tyendet,
at Herskabet engang imellem viser dem en lille Nedladenhed ... engang
imellem, ikke for ofte.
_Baronen_, Naa ja, saa gjør, som jeg siger, Jørgen! #(_Jørgen_ gaaer ud
i Baggrunden)# Pas paa, nu skal vi faae en artig Underholdning
Skriverkarlen er en habil Person, baade hvad Sang og Musik anbelanger
... ikke sandt, Abigael?
_Åbigael_. Jo visselig er han det, man ... troer Papa ikke, at Gjæsterne
har meer Lyst til at gaae en Stund i Haven efter Maaltidet?
_Baronen._ I Haven!... Naa ja, for mig gjerne, hvis Nogen præfererer
det. Hvad mener I, Magister Søren?
_Magisteren_. Skal jeg, efter Hr. Baronens gunstige Opfordring, give
_min_ ringe Mening tilkjende herudi ...
_Baronen_. Ja Gu' skal I saa, kom bare med den!
_Magisteren_. Saa vil jeg erindre om det klassiske Ord, som skrevet
staaer--enten hos Cicero eller Quinctilianus, det mindes jeg ikke ganske
nøie--og som lyder saaledes: "_Post coenam stabis seu passus mille
meabis_." Det er udlagt: "Efter Bordet skal du staae eller tusind
Fodskridt gaae."
_Baronen_. Staae eller gaae! Ja I bærer nu som sædvanlig Kappen paa
begge Skuldre. Men hvilken af Delene skal det være?
_Magisteren_, Jeg er i det Spørgsmaal aldeles af samme Mening som Hr.
Baronen.
_Baronen_. Det kan jeg begribe, det er I jo altid. For den slemme Syge!
Kan I da ikke engang have en Mening af Jer selv, Magister?
_Magisteren_. Tilvisse, Hr. Baron! Jeg for min Deel foretrækker
unægtelig--med den naadige Frøkens gunstige Tilladelse--at staae,
_stare,_ eller rettere sagt at sidde ovenpaa Maaltidet.
_Baronen_. Det vidste jeg saagu nok, og det gjør de Andre ventelig
ogsaa. Ikke sandt, Hr. Captain?
_Captainen_. Granz gewiss, Hr. Baron! Jeg marscherer hver Dag efter
Tromlen og trænger ikke til Motion. Jeg præfererer, med Hr. Baronens
Permission, at forblive her og divertere mig med min Familie, ha, ha,
ha!