_Junker Claus. Jørgen_ #(fra Baggrunden).#
_Claus_. Ah, er du der, Jørgen! Du kommer meget _à propos_.
_Jørgen_. Hvad Tid befaler Hr. Kammerjunkeren at ride?
_Claus_. Jeg rider ikke i Formiddag, jeg er occuperet. Henad Aften rider
jeg kanskee Baronen imøde. Hør Jørgen, kom lidt herhen! Geheimeraadinden
har talt med dig igaar?
_Jørgen_. Ja, hun har saa, Hr. Kammerjunker! Og i Forgaars ogsaa.
_Claus_. Men igaar talte hun med dig om ham ... Skriveren her paa
Gaarden.
_Jørgen_. Om Skriveren? Ja, det er godt muligt; det troer jeg næsten
ogsaa, Hendes Naade gjorde.
_Claus_. Jo vist, hun har fortalt mig det Altsammen, baade hvad hun
spurgte dig om, og hvad du berettede hende. Jeg er ganske _au fait_ med
Situationen.
_Jørgen_. Hvad er Hr. Kammerjunkeren?
_Claus_. Jeg veed Besked, mener jeg. Hør Jørgen!
_Jørgen_. Hr. Kammerjunker?
_Claus_. Du maa skaffe mig den Karl fra Halsen.
_Jørgen_. Skriverkarlen?
_Claus_. Ja vist, det er en uforskammet Personnage, som trænger sig ind
allevegne og ... og ... kort sagt, han generer mig.
_Jørgen_. Saa er Hr. Kammerjunkeren nok ikke den Eneste, han sjenerer.
Men ... hvordan skulde jeg bære mig ad med at skaffe ham af Veien? Han
er jo svært i Kridthuset hos Baronen ... og hos den naadige Frøken
ogsaa.
_Claus_. Det er netop det, jeg ikke finder passende.
_Jørgen_. Aa nei saamænd. Men saa kunde Hr. Kammerjunkeren jo bare lade
et Ord falde til Frøkenen derom.
_Claus_. Ganske vist, men ... det vilde afficere hende. Hun har
naturligviis ikke tænkt paa at der kunde være noget Stødende deri; hun
er saa god, saa nedladende. Nei, jeg præfererer, at han kommer væk.
aldeles væk!
_Jørgen_. Ja, bedre er altid bedre. Naar han bare ikke sad saa fast i
Sadlen, Hr. Kammerjunker!
_Claus_. Men du er jo et forslagent Hoved, Jørgen; kan du ikke paa en
eller anden Maade faae ham....
_Jørgen_. Til at tabe Stigbøilerne! Jo ... jeg har jo nok tænkt paa det.
_Claus_. Hvad har du tænkt paa? Du skal ikke gjøre det omsonst, Jørgen!
Jeg lover dig en god Douceur for din Uleilighed ... ikke strax, men naar
jeg har holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har tænkt paa?
_Jørgen_. Jeg har tænkt, at man muligens kunde faae ham til at forløbe
sig ved en eller anden Leilighed, saa Baronen blev vred og jog ham paa
Porten.
_Claus_. En eller anden Leilighed! Ja, det er godt nok, men det kan vare
længe.
_Jørgen_. Ikke saa længe endda, Hr. Kammerjunker! Den naadige Herre er
svært hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og
Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa sin Mund ... især naar han har
Noget i Ho'edet.
_Claus_. Drikker han?
_Jørgen_. Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en
Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget.
_Claus_. Naa, og saa mener du...?
_Jørgen_. Jeg mener, man kunde kanskee hjælpe lidt til. Om tre Dage er
det Naadigherrens Fødselsdag, saa kommer der Fremmede paa Gaarden, og
paa den Dag bliver Tyendet ogsaa trakteret. For Skriveren og nogle Fleer
bliver der dækket aparte ved Siden af Borgstuen ... og der pleier ikke
at blive sparet paa Drikkevarer. See, ved den Leilighed tænker jeg nok,
man kunde faae ham overstadig, for baade Ridefogden og Degnen har et
godt Øie til ham, og naar man gav dem et lille Vink ...
_Claus_. Ja, hvad hjælper de Anstalter til? Saa gaar han over i sit
Kammer og sover Rusen ud.
_Jørgen_. Hvis han faaer Lov, Hr. Kammerjunker! Men sæt nu, den naadige
Herre skikker Bud efter ham og befaler, at han skal divertere Selskabet
med Sang og Spil?
_Claus_. Oho! Jeg begynder at forstaae dig. _Très bien_, det er meget
godt udtænkt ... meget godt! Men ... dersom Baronen nu _ikke_ sender Bud
efter ham?
_Jørgen_. Ja, men det gjør han bestemt, Hr. Kammerjunker!
_Claus_. Hvor kan du vide det saa sikkert?
_Jørgen_. Jo, for det sørger Hr. Kammerjunkeren for.
_Claus_. Ah, du mener, at jeg....
_Jørgen_. Og den naadige Frue....
_Claus_. Vi skulde foreslaae Baronen det?
_Jørgen_. Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt
Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt.
_Claus_. Og saa troer du, at Skriveren....
_Jørgen_. Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, naar der bliver
pirret lidt ved ham.
_Claus_. Godt. Altsaa paa Baronens Fødselsdag sørger _du_ for....
_Jørgen_. At Skriveren faaer god Beværtning? Jo, det kan Hr.
Kammerjunkeren forlade sig paa.
_Claus_. Det Andet skal jeg nok besørge.
_Jørgen_. Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig ikke lade det komme
ud før Tiden.
_Claus_. Jeg? Du kan være ganske rolig, min gode Jørgen! jeg er
Diplomat. Naar man har været sex Maaneder _Secrétaire intime_ hos Hs.
Majestæts _Envoyé_ i Paris, saa forstaaer man at behandle en Affaire
delicat. Seer du ... nu gaaer du ud ad den Dør, og jeg ... jeg gaaer ud
ad den ... forstaaer du? Saa er der Ingen, som veed, hvad vi to har talt
om.
_Jørgen_. Nei, det er der ikke, Hr. Kammerjunker! det er sikkert.
#(De gaae hver ud ad sin Dør.)#
#Skuepladsen forandres til:#
#Ambrosius's Kammer. Dør ved Siden og i Baggrunden. Simple Meubler.#