_Geheimeraadinden og Jørgen_ #(komme ind fra Venstre. Geheimeraadinden
lægger Hat og Saloppe, som hun har i Haanden, fra sig paa en Stol.)#
_Jørgen_. Her er Bogen. Jeg beder underdanigst om Undskyldning, fordi
jeg var saa dristig at foregive, at Eders Naade ønskede den. Men jeg
havde intet andet Værge. Thi nu tør En jo ikke sætte Foden i Bogstuen
engang, siden den nye Skriver har taget Ophold derinde.
_Geheimeraadinden_. Det skal være ham tilgivet for denne Gang. Giv mig
kuns Bogen, saa skal jeg selv levere den tilbage.
_Jørgen_ #(giver hende Bogen).# Jeg takker underdanigst.
_Geheimeraadinden_. Intet at takke for.--_A propos,_ mig syntes, han
sagde, at Frøken Abigael var gaaet i Haven eller Marken med ...
Skriverkarlen?
_Jørgen_. Ja, den naadige Frøken skikkede Bud efter ham for lidt siden.
Jeg saae dem gaae ned ad den vestre Allee, som fører til Enghaven.
_Geheimeraadinden_. Pleier de oftere saaledes at promenere sammen?
_Jørgen_. Engang imellem. Han gi'er den naadige Frøken Information ...
_Geheimeraadinden_. I Sang og Musik.
_Jørgen_. Ja--nei han lærer hende ogsaa noget Andet. Jeg kan ikke komme
Navnet i Hu, men det er nok et Slags Blomstersprog, tror jeg.
_Geheimeraadinden_. Hm! Hvor ofte synger Frøkenen med ham?
_Jørgen_. Ikke meer end een Gang om Dagen.
_Geheimeraadinden_. Hm! Hvad er det egentlig for en Person, denne
Skriverkarl? Hvor stammer han fra?
_Jørgen_. Fra Gummerup, Eders Naade.
_Geheimeraadinden_. Gummerup?
_Jørgen_. Det er en Landsby henne ad Assens til. Der er han født, hans
Fader er Skræder.
_Geheimeraadinden_ Skræder! Men han maa jo dog have faaet nogen
Education ... nogen Opdragelse, mener jeg?
_Jørgen_. Han blev en Tid holdt til Bogen og naaede nok ogsaa at blive
Student; men videre kom han da ikke. Forresten er han en poleret Karl
som i den Tid, han har været her, har vidst at insinuere sig hos den
naadige Herre, saa han nu ikke aleneste er Skriverkarl, men Sekretær og
Bibliothekarius, ja jeg kan gjerne sige Kammertjener med. Bliver han
saaledes ved at stige i den naadige Herres Gunst, saa kan man jo aldrig
vide, _hvor_ langt han kan komme.
_Geheimeraadinden_. Og han musicerer og promenerer hver Dag med
Frøkenen? Det maa jo være en meget habil Person, #(fornem.)# Som
sagt, det skal være ham tilgivet, at han har benyttet mit Navn ved denne
Leilighed. Veed han, om min Søn er tilstede!
_Jørgen_. Det troer jeg nok, Eders Naade! Kammerjunkeren var i Følge med
Herren, og de kom ridende hjem sammen.
_Geheimeraadinden_. Saa lad ham vide, at jeg ønsker at tale med ham
_Jørgen_. Strax. Har Eders Naade ikke Andet at befale?
_Geheimeraadinden_ Ikke for Øieblikket.
_Jørgen_ #(afsides.)# Den Spadseren med Skriverkarlen lider hun ikke
rigtig--jeg tænkte det nok.
#(Jørgen ud til Venstre.)#
_Geheimeraadinden_ #(alene.)# Han er en malicieux Person, den Tjener,
og det er let at mærke, at Skriveren er ham en Torn i Øiet. Men der er
alligevel Noget herudi, som ikke huer mig. Ikke, at jeg har nogen Mistro
til Abigael, paa ingen Maade; men selv en _passager_ Interesse har sine
Inkonvenientser for Øieblikket. Den distraherer, og vi har sandelig
ingen Tid at spilde.--Ah, er du der, Claus! det var godt.