Lande, hvor en Udgravning kunde forsøges med grundet Haab om lønnende
Udbytte. Efter omhyggelig Afveining af de forskjellige Muligheder,
der frembød sig, valgte vi Lindos paa Øen Rhodos, en By, som i det 7.
og 6. Aarh. f. Chr. var Øens vigtigste Stad og selv, efter at den nye
Hovedstad var anlagt 408, vedblev at have Betydning som særskilt
Kommune. Beliggende paa Øens Østkyst, som Grækenlands yderste
Forpost imod S.O., har den spillet en Hovedrolle i de gamle
Handelsforbindelser med Orienten; vi læse bl. A., at den ægyptiske
Konge Amasis sendte kostbare Gaver til Athenetemplet i Lindos.
Borgen, der laa paa en isoleret Klippe lige ved Kysten, blev i
Middelalderen paa ny befæstet af Johanniterridderne, og efter at
Tyrkerne havde erobret den, ogsaa af disse bevaret som Fæstning,
indtil den c. 1840 blev opgivet. Siden den Tid ligger den ganske øde.
Den nøgne Klippe er oversaaet med Stenblokke, der have været
benyttede i Oldtiden, og som ved de indhuggede Indskrifter fortælle
os deres tidligere Historie. Imellem dem vise sig ogsaa Grundmurene
af to antike Bygninger, formodentlig Templer. Her var altsaa en rig
Mark for Undersøgelse, hvortil endnu kom, at der ogsaa i den lavere
By udenfor Borgen saas et lille Theater og andre Minder om Benyttelse
i Oldtiden, ligesom ogsaa Gravene for Størstedelen vare urørte.
Carlsbergfondets Direktion billigede vort Valg og stillede 60,000 Kr.
til vor Raadighed. Her gjorde den tyrkiske Regjering heller ingen
Vanskeligheder, og en keiserlig Irade, som tillod Udgravningen, blev
udstedt i Februar 1902.
I Begyndelsen af April afreiste Blinkenberg og Kinch til Stedet for
foreløbig at orientere sig, foretage enkelte Forsøgsgravninger og
overhovedet forberede Alt saaledes, at Arbeidet kunde begynde, naar
Sommerens Hede var forbi. Forholdene paa Stedet syntes særdeles
heldige, og man lovede sig en heldig Kampagne; men pludselig viste
der sig nye Vanskeligheder, som truede med at faa hele Planen til at
strande. Hvad enten det hidrørte fra Fordomme hos nogle af Stedets
Beboere, der vare bange for, at de Fremmede skulde bortføre deres
Skatte, eller af en hvilkensomhelst anden Grund, trods den keiserlige
Tilladelse vilde den tyrkiske Tilsynshavende, der skulde vaage over
Udførelsen af Arbeidet, ikke tillade dem at grave paa Borgen. Udenfor
denne maatte de grave saa meget de vilde, men ikke paa det Sted, som
det netop væsentlig gjaldt om at faa undersøgt. Forbudet støttede sig
paa en almindelig Bestemmelse for alle Udgravninger, ifølge hvilken
der ikke maatte graves i Fæstninger, og man vilde ikke høre noget om,
at Lindos allerede for 60 Aar siden havde ophørt at være en Fæstning.
Der krævedes altsaa en ny keiserlig Tilladelse. De militære
Autoriteter vare ingenlunde villige til at anbefale en saadan, og
først efter vedholdende Anstrengelser og lang og pinlig Venten
lykkedes det i Slutningen af August at erholde den nye keiserlige
Ordre, hvorved ogsaa denne Hindring blev ryddet af Veien. Nu synes
endelig Alt at være i Orden. Expeditionen, bestaaende af de to
Archæologer med Bistand af en Architekt og en Ingeniør, er i Færd med
at afgaa, og Arbeidet kan begynde i Oktober. Gid det maa bringe
Videnskaben Frugt og lønne al den Iver og Udholdenhed, hvormed der er
kæmpet for Iværksættelsen af denne smukke Plan!
14. September 1902.
EFTERSKRIFT.
Fader døde den 28. Oktober 1905. Hans Optegnelser ere afsluttede tre
Aar forinden; kun har han tilføjet nogle Linier om Moders Bortgang
(S. 102). Hans Arbeide i disse sidste Aar var fremfor alt helliget de
danske Udgravninger paa Rhodos, hvormed Tilsynet herhjemmefra for en
stor Del var lagt i hans Haand, og han stod til det sidste i levende
Forbindelse med de Videnskabsmænd, der arbeidede dernede. I
Videnskabernes Selskab gav han Meddelelser herom, og Mange ville
endnu mindes, hvorledes han i Geografisk Selskab den 2. Febr. 1904
holdt en stor Forsamlings Opmærksomhed fangen ved et halvanden Times
Foredrag om Udgravningerne og deres Resultater. I Efteraaret 1904
holdt han sidste Gang archæologiske Forelæsninger paa Universitetet,
da han gjorde Tilhørerne bekjendt med Udbyttet af de seneste Aars
Udgravninger i Delphis Grusdynger, som han selv havde besøgt og
skildret henved 60 Aar tidligere. I November maatte han afslutte
Forelæsningen, og de smertefulde Sygdomsanfald bleve nu hyppigere;
han følte i stigende Grad Savnet af sin gamle Arbeidskraft og længtes
efter Døden. Han underkastede sig i Marts 1905 en Operation, som han
ikke ventede at skulle reise sig efter. Dog overstod han den, og
endnu et halvt Aar kunde han trods legemlige Lidelser glæde sig ved
Samværet med sin Familie og med Venner, gamle og unge, ligesom han
vedblev at omfatte sin Videnskabs Fremskridt med levende Interesse og
at arbeide med sin Pen indtil det sidste, to Ugers Sygeleie.
GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG
WALD. BAUDITZ: Livserindringer, Kr. 4,00 ~ VILH. BERGSØE: De
forbistrede Drenge, Portraiter og Interieurer, Kr. 4,50, Krigen og
Koleraen, Kr. 3,25, Studenterleben og Studieliv, Kr. 4,00, Eventyr i
Udlandet. Kr. 4,00, Mellem Palmer og Pinier, Kr. 3,50 ~ CHARLOTTE
BOURNONVILLE: Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen, Kr. 6,50, AUGUST
BOURNONVILLE: Spredte Minder i Anledning af Hundredaarsdagen, Kr.
3,50 ~ CHR. BRUUN: Biblioteks Erindringer, Kr. 2,00 ~ ERIK BØGH:
Erindringer fra mine unge Dage, Kr. 5,00, Min første Forfattertid,
Kr. 4,50 ~ H. F. EWALD og THEODOR EWALD: En Slægts Historie gennem et
Aarhundrede, I-II à Kr. 4,50 ~ CLARA RAPHAEL: Tolv Breve. Udg. af _J.
L. Heiberg_. Kr. 1,50 ~ JOHS. FIBIGER: Mit Liv og Levned, Kr. 5,00 ~
MARGRETE FIBIGER: Clara Raphael (Mathilde Fibiger) Et Livsbillede,
Kr. 3,75, Et Kvindeliv (Ilia Fibiger), Kr. 1,75 ~ JOHANNE LOUISE
HEIBERG: Et Liv genoplevet i Erindringen, Folkeudgave, Kr. 10,00
~ C. F. HOLTEN: Erindringer, 2. Oplag, Kr. 4,50 ~ LIVS- OG
KRIGSERINDRINGER. Af en gammel Feltpræst, Kr. 4,00 ~ W. SCHORN: Da
Voldene stod, Erindringer, Kr. 4,50. Fra gamle Skuffer, Kr. 3,50. ~
J. W. SØDRING, f. ROSENKILDE: Erindringer I, Kr. 5,00, do. II, Kr.
3,50 ~ OTTO ZINK: Joachim Ludvig Phister, Et Theaterliv, Kr. 3,75.
Fra mit Studenter- og Theater-Liv. Kr. 5,75.