»Ser De noget, Leslie?«
»Ikke Spor, desværre, Hr. Ingeniør. Lad os prøve Lyskasteren en Gang
til.«
Det hvide, blændende Lys kastedes ud over Egnen og belyste skarpt hver
Gren og hvert Blad paa de store Træer i Skovbrynet; men intet Spor af de
savnede var at se.
Vist tyve Gange mindst havde de allerede belyst hele Omegnen, og Folkene
fra Luftskibet havde Gang paa Gang afsøgt Skoven, havde raabt og ledt
uden Resultat.
De havde fyret Revolvere og Bøsser af, men alt forgæves.
Burd og Bill kom nu netop tilbage fra en saadan Ekspedition.
»Intet, absolut intet,« meldte de sørgmodigt, »vi har gennemsøgt hele
denne Del af Skoven. Vi har intet fundet, Gud ske Lov heller ikke deres
afsjælede Legemer, men det er jo rigtignok kun en daarlig Trøst.«
»Lad os prøve Kanonen!« raabte Leslie, »hvor vi dog har været dumme,
dens stærke Knald kan da høres langt bort og lede dem paa det rette
Spor, hvis de er faret vild.«