2. Man bør vænne sig til at betragte Livet ikke som et Maal, men som et
Middel til at naa den høiere Fuldkommenhed og forlade sig paa Forsynet.
Man har da den bedste Nøgle til Bestemmelsen af sin Gang gjennem Livets
Labyrint og den største Sikkerhed mod Angreb paa Sindsroen.
3. Lev altid for Dagen, men i Ordets rette Betydning, d. v. s. anvend
hver Dag saaledes, som om den var den sidste, uden at bekymre dig for
Morgendagen.
4. Forsøg at danne eder en saa sand Opfatning som muligt af enhver
Hændelse, og I vil finde, at den største Del af denne Verdens Ulykker
kommer af Feiltagelser, falske Interesser eller Forhastelse.
5. Anse hvert Menneske som godt, indtil I bliver overbevist om det
modsatte ved ubedragelige Beviser; og selv under saadanne Omstændigheder
bør vi betragte de Feilende som misledede, der snarere fortjener vor
Medlidenhed end vort Had.
6. For at befordre Tilfredshed og Sindets Fred er det nødvendigt at
haabe. Jeg mener ikke blot Haab, hvad dette Liv angaar, men Haab om en
Tilværelse hinsides Graven. Efter min Formening er Haabet om Udødelighed
det eneste, som gjør Livet værd at leve og skjænker os Kraft til at bære
dets Byrder.