_Rødme; dens Fysiologi og Behandling._
Rødme, som ikke sjelden forekommer hos nervøse Personer, skriver sig
fra visse Sindsbevægelsers Indflydelse paa det vasomotoriske Centrum
eller den Del af det centrale Nervesystem, som bestemmer Blodkarrenes
Virksomhed. Væggene i Kapillærkarrene udvides, og foraarsager saaledes
et usædvanligt stort Blodtilløb, som i Ansigtet frembringer en Rødme,
der i Almindelighed ansees som Bevis paa Forvirring eller Blyghed. Hos
enkelte Mennesker kan dog Rødme betragtes som en Sygdom, og naar dette
er Tilfældet, er den meget vanskelig at helbrede. Enkelte Autoriteter
for ordner diætisk Behandling, bestaaende i Afholdenhed fra Sukker og
andre søde Sager, Smør og alle fede Stoffe, The, Kaffe og spirituøse
Drikke, Krydder og Tobak. Men jeg tror, at Rødmen bedst kan helbredes
ved aandelig Selvtræning. De, som lider deraf, bør begive sig ud blandt
Fremmede og øve sig i at konversere. De bør søge at bibeholde sin
Aandsnærværelse og sin Selvtillid. Lidt efter lidt kommer de da til at
overvinde sin Forlegenhed og helbrede sig selv.