_Søvnens Natur og Mysterium._
«Velsignet være den, som først opfandt Søvnen!» udbrød Sauche. «Den
omslutter Menneskene som en Kappe.» Dette er ikke daarligt sagt af en saa
udannet Mand som han; men vi maa vende os til Englands udødelige Sanger
for at faa en fuldstændig Definition paa Søvn. Hør, hvad han siger om den:
«Den gyder Balsam i det trætte Sind
Og skjænker Kraft til Livets store Strid.»
Philip Sidney taler om Søvnen som «den Fattiges Rigdom og Fangens
Forløsning,» og Dryden siger, at det er «den bedste af alle Kræfter,
Sindets Fred, som opreiser alt det, der er forfaldent, og hvis Balsam
fornyer Lemmerne og gjør dem dueelige til at udføre Dagens Arbeide.»
Hvad er Søvnen? Fra fysiologisk Synspunkt er den en Aareladning eller
en Bortflyden af Blodet fra Hjernen. Denne Forklaring af Søvnen fik
man først ved Iagttagelser, som udførtes i Paris paa Hjernen af en
Tigger, som havde faaet sin Hovedskalle indslaaet. Man maatte indsætte
en Sølvskive for at dække Hullet, og herunder observerede man, at naar
Manden faldt isøvn, sammentrak hans Hjerne sig og gjenvandt ikke sin
naturlige Størrelse og Form førend han vaagnede.
Vi ved alle, hvor vanskelig det er at falde isøvn, naar Hjernen er blevet
overanstrængt eller paa nogen Maade irriteret. Dette kommer af, at al
Sjælsvirksomhed udvider Hjernen og fylder den med Blod. Derfor er det
klart, at Sjælsro er nødvendigt, for at man skal falde isøvn.
Over Søvnens Mysterium i metafysisk Henseende kan Fysiologien ikke kaste
meget Lys. «For dem, som er vaagne,» siger Heraklit, «findes en fælles
Verden; men naar vi sover, trækker enhver sig tilbage til sin egen
private Verden.»