_Legemsbevægelse og dens Indflydelse paa Sundheden._
Man kan ikke overvurdere Nytten af Legemsbevægelse, hvad Sundheden
angaar. Bevægelse er nødvendig i alle Livets Perioder, thi uden den
bliver Hjertet svagt, Blodcirkulationen mindre kraftig, Lungerne gjør
sit Arbeide ufuldstændigere, og enenhver Del af Legemet lider mere
eller mindre. Dr. C. Wilson siger: «Ikke blot Musklerne selv faar Gavn
af Legemsbevægelser ved at de sættes i Virksomhed, men gjennem sin
Virksomhed paaskynder de Blodcirkulationen til Hjertet; Hjertet selv
slaar kraftigere, en større Blodmængde sendes gjennem Lungerne, mere
Surstof bliver optaget i Legemet, større Varmemængde udvikles, og Huden
tilligemed andre Afsondringsorganer sættes i Virksomhed for at afsondre
den overflødige Varme og Produkterne af Forbrændingsprocessen i Legemet.
Saaledes bringes Hjertet, Lungerne, Huden og andre af Legemets Organer
i større Virksomhed ved Muskelvirksomheden; Hjernen og Nervesystemet
styrkes, Fordøielsen forbedres, og hele Legemsmaskineriet holdes i god
Stand.»
Blandt Bevægelser i fri Luft kan ingen maale sig med en Spadsertur;
ingen anden Motion kan erstatte denne med Hensyn til at fornye
Livskraften og bevare Legemet sundt. Man bør gaa temmelig hurtig, men
jevnt, kaste Skuldrene tilbage og svinge Armene i Overensstemmelse
med Benenes Bevægelser. Man vil da finde, at Spadserturen har havt en
meget opfriskende Indflydelse paa Legemet. «Ved Spadserture,» siger
Forsyth, «befordres Appetiten og Uddunstningen, Legemet holdes ved
jevn Temperatur, Sindet oplives ved Veksling af de Gjenstande, man
ser, Lungerne styrkes, deres Arbeide lettes, og Stivheden, som kommer
af, at man sidder formeget, fjernes. Enkelte Sygdomme og de besværlige
hysteriske og hypokondre Lidelser er blevet helbredet ved flittige
Spadserture.»
Velocipedridning er i vore Dage en populær Maade at tage Motion paa.
Den er et passende Tidsfordriv for baade unge, ældre, ja selv gamle
Personer, naar den bare sker med Maade. En af de største Farer ved
Velocipedridning er, at den let drives til Overmaal. Jeg kjender mange
Til fælde, hvor dette har skeet og med de alvorligste Følger. Dr.
Schott i Nauheim i Tyskland, som nøie har studeret Velocipedridning fra
hygienisk Standpunkt, udtaler sig saaledes: «Det er med Velocipedridning
som med Bjergbestigning, at den paaskynder Hjertevirksomheden og
saaledes øger Pulsen. Dette har helt naturligt Tilbøielighed til at
udvide Hjertet under Virksomheden, endskjønt denne Proces gaar tilbage
igjen under Hvilen; og Hjertet gjenindtager sin normale Størrelse. Men
ved voldsom eller formegen Velocipedridning, naar Pulsen slaar 140 Slag
i Minuttet, forandrer Omstændighederne sig. Hjertet gjenindtager ikke
sin normale Størrelse, hvad der tydelig viser sig i det trætte Udseende
hos Velocipedryttere efter et Kapridt. Skulde denne anstrængende Motion
fortsætte, saa vilde ogsaa Hjertet vedvarende blive udvidet og farlige
Følger opstaa.»
Jo ældre Velocipedrytteren er, desto lettere antager Hjertemusklerne
utilbørlige Proportioner, og da Pulsaarene bliver mindre elastiske med
Aarene, er Faren stor for en ældre Person. Aandedrættet faar en vis Lyd;
som er en usvigelig Advarsel for Gymnastikere, men den forfeiler ofte sit
Maal hos Velocipedrytteren, thi ved den stærke Træk, som foraarsages ved
hans Fart, faar han mere Surstof end det er nødvendigt.
Roning er en udmærket Sport for dem, som er unge og stærke. Den sætter
et stort Antal Muskler i Virksomhed og foraarsager en friere og fuldere
Udvidelse af Lungerne. Svømning kan ogsaa høilig anbefales i samme
Hensigt.
Blandt andre Sysselsættelser, som tjener til at udvikle Muskelsystemet
og befordre Sundheden, kan nævnes Boldspil, Fodbold, Tennis og
Bjergbestigning. Men til at øve alle Muskler i Legemet findes naturligvis
intet saa kraftigt som den systematiske Gymnastik. Haandvægter er
specielt nyttige til at udvikle Muskelsystemet. Ved Brug af disse er
mange svage Personer blevet stærke.