_Maaden at aande paa og dens Indflydelse paa Sundheden._
Der findes en ret og en uret Maade at aande paa, og det har meget
forskjellig Virkning paa vort Legeme, om vi aander paa den ene
eller anden af disse Maader. En absolut Betingelse for at vinde
Helse og et langt Liv, er at aande gjennem Næsen. Det er det bedste
Beskyttelsesmiddel mod smitsomme Sygdomme.
Næseborene er forsynede med Slimhinder, der tjener som
Filtreringsapparater og hindrer Luftens urene Stoffe i at passere ind i
Lungerne. Aanding gjennem Næsen giver os desuden den Fordel, at Luften
varmer om Vinteren og gjøres fugtig om Sommeren, saa at vi faar omtrent
samme Klima hele Aaret. Dette er i Sandhed en stor Gave af Forsynet, men
hvor faa er det ikke, som benytter sig af den!
De, som har for Vane altid at aande gjennem Næsen, lider meget mindre end
andre af Forkjølelser, Halsonder og Brystlidelser.
Da Gud skabte Mennesket, indblæste han i dets Næse en levende Aande, og
denne Maade at aande paa kan ikke forbedres.
En bekjendt amerikansk Artist har skrevet en Bog med Titelen: «Luk
Munden». I denne Bog læser vi, «at ingen Mennesker paa Jorden, som er
vaagnet op efter et Mareridt, kan nægte, at da de vaagnet fandt de Munden
og Svælget vidt aabent, tørt og feberagtigt. Intet Menneske er blevet
redet af Maren, medens det sov med lukket Mund. Man kan altsaa trække
den Slutning, at Søvn med aaben Mund er Aarsag til denne uhyggelige
og farlige Sygdom--jeg siger farlige, thi ethvert Anfald af Mareridt
kan, vil jeg paastaa, let gaa over til Kvælning. En Mand, som har
Mareridt, holder paa at kvæles. Naar hans Legeme hviler og Aandedrættet
som Følge deraf er svagt, bliver den for heftige Indaanding af Luft
i de sovende Lunger gjennem den aabne Mund, for stærk i Forhold til
den svage Udaanding, hvorved der opstaar Ophidselse og Feber, indtil
Kvælning finder Sted; og Følelsen af Hindring foraarsages af Hindringen
mod at aande frit. Man synes at være blevet plaget i lang Tid af disse
græsselige Fornemmelser, endskjønt Anfaldet i Høiden ikke varer mere end
halvandet Minut (det længste Tidsrum man kan leve uden at aande); havde
Anfaldet varet længere, vilde Kvælning have været Følgen. Fugt derfor
dine Læber og din Hals og luk Munden, ellers banker Døden paa din Dør.»