_Vore Drikke og deres forskjellige Indvirkning paa Legemet._
Naar man drikker sin Kaffe, The eller Chokolade til Frokost, tænker
man som Regel ikke paa, hvilken Indflydelse ens Valg af Drikke har paa
ens aandelige og legemlige Velbefindende. Baade The og Kaffe er blevet
fordømt af mange fremstaaende Læger, og jeg tror neppe uden Grund.
The og Kaffe ligner hverandre meget i sin Sammensætning og i sine
Egenskaber. De indeholder begge en vis Mængde sammentrækkende Stoffe,
saasom Garvesyre, der i The gaar op til 15% og i Kaffe til 5%; begge
indeholder et flygtigt aromatisk Stof, som udvikles ved Tørring og
Brænding, og begge indeholder en krystalliserbar Substans, kjendt under
Navnet Téin og Koffëin. Denne Substans har man skilt fra The og Kaffe
og anstillet Forsøg dermed, hvilke viser, at den er en dræbende Gift,
som kan foraarsage øieblikkelig Død baade for Mennesker og lavere Dyr.
Naturligvis bevises ikke derved, at Indholdet af vore The- og Kaffekander
er direkte giftigt, ligesaalidet som Tobak kan siges at være giftig,
fordi om et fem hundredels Gram af dens Nikotin dræber en Padde. Ikke
desto mindre beviser det dog, at saadanne Drikke som Kaffe og The mildest
talt er skadelige for vort Legeme indtil en vis Grad, og at derfor
enhver staar sig paa at forsage dem. The er en af de kraftigste Aarsager
til daarlig Fordøielse. Den lammer Spyttets Indflydelse paa Maden og
hindrer Maven i dens Virksomhed. At overdreven Thedrikning gjor Personer
nervøse, er en velkjendt og bevist Sag, som ikke behøver at fremholdes.
Muskeldirringer, Mavekathar, Pirrelighed og Søvnløshed er nogle af de
Straffe, som før eller senere rammer stærke Thedrikkere.
Liebig siger om Kaffe: «De, som har svage eller følsomme Organer, kan
let overbevise sig om, at en Kop stærk Kaffe efter Maden straks afbryder
Fordøielsen. Først efterat den er blevet absorberet eller fjernet,
kjender man Lettelse. For dem, der har god Fordøielse, tjener derimod
Kaffen af samme Grund til efter Maden at berolige den af Vin og Krydder
ophidsede Maves Virksomhed.»
Kaffe er ingenlunde passende for svage og pirrelige Personer. Da den
stimulerer uden at indeholde Næring, paaskynder den Organernes Udnyttelse
og fremkalder let Bleghed og Afmagring. Kakao eller Chokolade bør
høiligen foretrækkes fremfor The og Kaffe, da de er mindre skadelige for
Legemet. De indeholder baade Mad og Drikke i Spørgsmaalet om Næring, og
de fede æggehvide- og stivelsesholdige Stoffe i deres Sammensætning er i
høi Grad nærende.
Melk er en udmærket Drik for Personer med svag Helse, isærdeleshed
hvis de er ude af Stand til at fortære megen fast Føde. Men for dem,
som har stærk Helse og god Appetit, er Melk temmelig overflødig. «Den
fremstiller,» siger Dr. Lancaster, «al den Føde, som vi anvender, og som
ikke er af medicinsk Natur. En Beaf og et Glas Melk danner derfor en
diætisk Feiltagelse. Melk bør altid drikkes sagte i smaa Slurker, ikke
mere end en Theske ad Gangen, ellers løber den i Maven sammen til en stor
Masse, som bliver vanskelig at smelte.»
Hvad angaar alkoholholdige Drikke, har der været talt og skrevet saameget
om deres daarlige Følger, at man kunde være fristet til at forbigaa
dem i Taushed. Dog turde nogle faa Antydninger angaaende Virkningen af
Alkohol paa Legemets System ikke være ubeføiet.
Alkohol er intet Næringsstof, hvad endel Personer urigtig antager.
Paa ingen Maade nærer den Legemet, ligesom den hverken giver eller
underholder Kræfter. Den kan ikke producere Blod, og af dette alene
dannes Kjød, Ben, Nerver og Muskler; men den hindrer de naturlige
Forandringer, som foregaar i Blodet og lammer de nærende og
tilbagevirkende Funktioner.
Man tror ofte, at Alkohol letter Fordøielsen, men dette er en
Feiltagelse, hvorom næsten alle Autoriteter er enige. Den Indvirkning,
som Alkohol har paa Mavesaften, er, at den ødelægger dens Grundstof
(Pepsin), hvilket kemiske Eksperimenter har bevist. Dette er Grunden til,
at saamange Spiritusdrikkere lider af Mavekathar. En anden Feiltagelse
er den Forestilling, at Alkohol formindsker Kuldens Indflydelse paa
Legemet. Thi i Virkeligheden har den den Virkning paa Legemet, at dette
lettere udsættes for Forkjølelse, da den kunstige og tilfældige Varme,
som fremkaldes, altid ledsages af Kulde.
At Alkohol forkorter Livet kan neppe nægtes, naar vi erindrer, at
Fortæring af tre Centiliter om Dagen har den Virkning paa Hjertet,
at dets Virksomhed øges 3 Slag i Minuttet. Naar man lægger et saadant
Ekstraarbeide paa det Livsorgan, som bestemmer Blodomløbet, maa med
Nødvendighed Legemssystemet udslides længe før den Tid Naturen har
bestemt.