_Nogle farlige Fødemidler._
Ved Fortæring af Svinekjød fremkalder man i Legemet visse Uordener, som
ingen anden Diæt kan fremkalde. Det er uden Tvil af denne Grund, at
Moseloven forbyder Fortæring af Svinekjød og erklærer det for urent.
Selv Muhammed forbyder dets Fortæring, og hans to hundrede Millioner
Efterkommere, som for Tiden findes, vægrer sig ved at røre «det urene
Dyr». Svinet er i Sandhed et meget urent Dyr, og intet andet Dyr i hele
Verden har saa væmmelige Vaner. Det spiser alt, hvad der kommer i dets
Vei, til og med døde Dyr, der er gaaet i Forraadnelse. En amerikansk
Forfatter siger, at et «Svin forlader gjerne et delikat Maaltid af
Nødder i Skogen for at kjæmpe med Gribbene om de stinkende Levninger af
et dødt Mulæsel.» Sir James Paget var den, som først opdagede i Svinet
den yderst lille Parasit, som har faaet Navnet _Trichina Spiralis_.
Hvis denne mikroskopiske Mark ikke uskadeliggjøres ved tilstrækkelig
Kogning, saa indgaar den i Menneskets Mave og foraarsager smertefulde
Symptomer, der i Løbet af nogle Uger kan ende med Døden. Disse Parasiter
har i enkelte Tilfælde gjennemtrængt hele Muskelsystemet, og man har talt
optil 50 000 paa en Kvadrattomme. Heldigvis er disse Sygdomstilfælder
temmelig sjeldne, men de forekommer dog imellem og beviser, at alle, som
spiser Svinekjød, udsætter sig for denne Fare. Bændelorm er en oftere
forekommende Parasit, der udvikler sig i Menneskets Mave som en Følge af,
at man spiser Svinekjød. Næsten hvert Tilfælde af Bændelorm skriver sig
fra Brugen af denne Mad. Ligeledes kan de fleste Tilfælder af Kjertler,
Galdesyge, Mavekathar og andre lignende Plager, der saa ofte piner
Menneskene, for en stor Del tilskrives deres Kjærlighed til Flesk.
Lever, der i saa stor Udstrækning spises af Arbeidsklassen, er et andet
Næringsmiddel, som fører urene Stoffer ind i Legemet. Som de fleste
ved, er Leveren den største Afsondringskjertel i Legemet. En af dens
Opgaver er at afsondre Galde, som indeholder en vis Portion giftigt Stof.
Nyrerne er ligeledes skadelige, da de er Organ for modbydelige Stoffes
Adskillelse fra Blodet.
Angaaende Pølser giver jeg det Raad at lade dem være, forsaavidt man ikke
bestemt ved, hvad de indeholder. De stadige Politirapporter bør oplyse
enhver om den Fare han løber ved at kjøbe disse velsmagende, men mystiske
Madvarer.