_Diæt, som befordrer Sjælens Udvikling og aandelig Kultur._
Hjernen fordrer Næring paa samme Maade som alle andre Legemets Væv.
Enhver aandelig Anstrængelse foraarsager et vist Forbrug eller Spaltning
af noget af denne hemmelighedsfulde graa Substans, som udgjør en Hoveddel
af Hjernen. Det er bevist ved Undersøgelse af Hjernens Stofomsætning,
at jo livligere Sjælsanstrængelserne er, desto større Portion Fosfor
anvendes og omsættes. Hjernen hos en sindssvag Person indeholder mindre
end Halvdelen af den Mængde Fosfor, som findes hos et Menneske med
almindelig Forstand, og jo mere begavet en Person er, desto mere Fosfor
indeholder hans Hjerne. Denne mærkelige Omstændighed paavistes først af
de berømte franske Kemikere Vauqualin og L’Harittee. De, som anstrænger
sin Hjerne meget, bør fortære den Føde, som indeholder mest Fosfor.
Fisk er for en stor Del sammensat af denne Substans, og svarer saaledes
udmærket til Hensigten, hvorfor den ofte bør forefindes paa Bordet.
Æbler og Bananer er ogsaa rige paa Fosfor, medens mange andre Fødemidler
indeholder det i mindre Grad.
Dr. Albert J. Bellows siger angaaende Næring for Hjernen: «Den Mængde
fosforholdig Føde, som indeholdes i et Dyrs Kjød, og den fysiske og
aandelige Virksomhed, som frembringes deraf, staar i direkte Forhold
til dette Dyrs Livlighed. Saaledes giver Ørretten, Laksen eller Gjedden
mere aandelig Kraft end den søvnige Torsk, Aal eller Flyndre, og Kjødet
af den vilde Bisonokse eller af Vildsvinet mere end af den tamme
Okse eller Svin; samt den virksomme Arbeidsokse mere end det sovende
Svin eller Kalven, som opfødes og gjødes indenfor en Indhegning uden
Legemsbevægelse. Det samme gjælder Kjødet af vilde og tamme Fugle. Ved at
tage Hensyn til denne Regel, kan man have stor Hjælp under Valget af Føde
til Hjernen.»
Endel Autoriteter anser vegetarisk Diæt særlig gunstig for dem, som
har aandelig Anstrængelse, og som tilstræber intellektuel Udvikling.
Sir John Sinclaire siger: «Vegetarisk Føde har en god Indflydelse paa
Sjælskræfterne og bidrager til at bevare Finhed i Følelsen, Livlighed
i Indbildningen og en Skarphed i Omdømmet, som sjelden paatræffes hos
dem, som spiser rigelig animalsk Føde.» Den berømte Franklin paastod,
at vegetarisk Diæt bør foretrækkes af dem, som arbeider med Tanken,
eftersom den frembringer Klarhed i Begribelsen, Hurtighed i Opfattelsen.
Vegetariske Fødemidler udvider aldrig Karrene eller belaster Systemet, og
derfor afbryder de heller ikke Sjælens stærkere Bevægelser, medens Heden,
Mættelsen og Tyngden, som fremkaldes af den animalske Føde, modsætter
sig mere kraftige Anstrengelser. Maadeligheden ligger derfor ikke saa
meget i Kvantiteten, der mere eller mindre reguleres af Appetiten, som
i Kvaliteten, nemlig i forholdsvis meget vegetariske Fødemidler. Som
Bevis paa Sandheden af den Paastand, at vegetarisk Diæt befordrer Klarhed
i Forstanden og Hurtighed i Tanken, og at Overgang fra vegetabilsk
til animalsk Føde har skadelige Følger, opgiver en af mine Bekjendte,
at han mere end en Gang blandt sine Forpagteres Børn i Irland, har
udvalgt en Gut, som har udmærket sig ved den skarpe Intelligens, som er
almindelig blandt de irske Gutter, naar de anvendes som Visergutter eller
Stalddrenge paa Godserne, inden de er blevet gjødet med bedre Mad end
den, som de fik i Fædrehjemmet. Gutterne var i Begyndelsen livlige og
intelligente og udviste en Skarpsindighed, som langt overgik hvad man
finder hos Ynglinge af ganske høie Samfundsklasser i England. Men han
fandt altid, at i samme Grad som disse Gutter blev vant til animalsk, og,
ifølge almindelig Opfatning, bedre Føde, saa slappedes deres Livlighed
og de blev træge og dumme. Efter hans Overbevisning var denne Forandring
hos dem en Følge af Forandringen i Diæt, og ikke noget, som foraarsagedes
af, at deres Sind fordærvedes ved Omgangen med de andre Tjenere. I
Virkeligheden mistede de hele den Livlighed, som er medfødt for alle
irlandske Gutter, hvad enten de stammer fra Allens vidstrakte Myrer eller
Mayos og Galways tørre Klippeegne. Han tror derfor ogsaa, at Folkets
Karakter ikke saa meget afhænger af Klimaet som af Føden, thi ingen Dele
af Jorden kan være mere ulig hinanden, end disse to Dele af Irland.
Cullen siger i sine Afhandlinger om «_Materia Mediæa_», at Finhed i
Følelsen, Livlighed i Fantasien, Hurtighed i Opfattelsen og Skarphed i
Omdømmet som oftest følges af en svag Legemskonstitution. Det er visslig
sandt, at samme Tilstand let følges af Rædhed, Ubestemthed og Tvil,
medens derimod en stærk Person besidder mere af den Fasthed i Omdømmet
og Bestemthed i sin Beslutning, som passer for høiere og virksommere
Livsforhold. Den værdifuldeste Sjælstilstand synes imidlertid iallefald
at tilhøre en mindre Grad af Legemsstyrke og Fasthed.