_Fordøielsens Vidunder._
Den Proces, hvorigjennem Føden forvandles til Næring for Legemets Ophold,
er et af de mange Undere i vor Organisme. Fordøielsen begynder i Munden,
hvor Føden sønderdeles ved Tændernes Virksomhed og opblandes med Spyt.
Denne Vædske synes at være meget vigtig i og for Madens Tilberedelse for
de Forandringer, som den videre skal gjennemgaa. Den afsondres fra tre
Par Kjertler, som ligger i en liden Afstand fra Mundhulen og staar i
Forbindelse med den gjennem Kanaler. Naar Maden er blevet godt tygget,
rulles den sammen af Tungen, som fører den frem til Svælget og ind i
Spiserøret, gjennem hvilket den fortsætter sin Vei til Mavesækken.
Mavesækken er enslags Sæk eller Pose, som tillader en ganske betydelig
Udvidelse. Dens Slimhinde er besat med tusenvis af Kjertler, som
afsondrer en sur Vædske, der er kjendt under Navnet Mavesaft. Denne
afsondres, naar Føden kommer i Mavesækken, opløser Maden og forvandler
den til en grødagtig Masse, som kaldes Chymus. Men Processen bliver
meget lettet af Mavens Muskelvirksomhed, thi denne holder Føden i stadig
Bevægelse frem og tilbage og fører saaledes enhver Del deraf i Berøring
med den opløsende Vædske. Efter en Stund sammentrækker Mavesækken sig og
presser Føden, som nu er forvandlet til Chymus, ind i den første Del af
Tarmkanalen, hvor den blandes med Galde fra Leveren og Mavespytkirtlernes
Saft. Føden gaar videre gjennem Tyndtarmen, som er omtrent tyve Fod
lang, drevet frem ved en ormlignende Sammentrækning af Musklerne. Al den
Næring, som er færdig til at absorberes, optages nu og tilføres Blodet,
medens de ufordøielige Stoffe lidt efter lidt trænges ind i Tyktarmen og
Endetarmen og tilslut forlader Legemet.