SYVOGSEKSTIENDE KAPITEL.

_Fordøielsens Vidunder._

Den Proces, hvorigjennem Føden forvandles til Næring for Legemets Ophold,

er et af de mange Undere i vor Organisme. Fordøielsen begynder i Munden,

hvor Føden sønderdeles ved Tændernes Virksomhed og opblandes med Spyt.

Denne Vædske synes at være meget vigtig i og for Madens Tilberedelse for

de Forandringer, som den videre skal gjennemgaa. Den afsondres fra tre

Par Kjertler, som ligger i en liden Afstand fra Mundhulen og staar i

Forbindelse med den gjennem Kanaler. Naar Maden er blevet godt tygget,

rulles den sammen af Tungen, som fører den frem til Svælget og ind i

Spiserøret, gjennem hvilket den fortsætter sin Vei til Mavesækken.

Mavesækken er enslags Sæk eller Pose, som tillader en ganske betydelig

Udvidelse. Dens Slimhinde er besat med tusenvis af Kjertler, som

afsondrer en sur Vædske, der er kjendt under Navnet Mavesaft. Denne

afsondres, naar Føden kommer i Mavesækken, opløser Maden og forvandler

den til en grødagtig Masse, som kaldes Chymus. Men Processen bliver

meget lettet af Mavens Muskelvirksomhed, thi denne holder Føden i stadig

Bevægelse frem og tilbage og fører saaledes enhver Del deraf i Berøring

med den opløsende Vædske. Efter en Stund sammentrækker Mavesækken sig og

presser Føden, som nu er forvandlet til Chymus, ind i den første Del af

Tarmkanalen, hvor den blandes med Galde fra Leveren og Mavespytkirtlernes

Saft. Føden gaar videre gjennem Tyndtarmen, som er omtrent tyve Fod

lang, drevet frem ved en ormlignende Sammentrækning af Musklerne. Al den

Næring, som er færdig til at absorberes, optages nu og tilføres Blodet,

medens de ufordøielige Stoffe lidt efter lidt trænges ind i Tyktarmen og

Endetarmen og tilslut forlader Legemet.

Veien til Skjønhed, Sundhed og et Langt Liv · 第 80 / 257 题