_Hvorledes voldsomme Lidenskaber skader Helbreden._
Ingen kan overgive sig til heftige Lidenskaber som Vrede, Skinsyge,
Had, Avind og Begjærlighed, uden at skade sin Helbred. Vrede er den
mest ødelæggende af alle Sindsbevægelser, hvis den faar Lov at bryde ud
med fuld Kraft. Dens Udbrud bringer sædvanligvis Uorden i Systemet ved
at afbryde den regelmæssige Virksomhed i Organerne, og derved angribes
Hjernen og Hjertet mest. Man har seet Eksempler paa, at et Vredesudbrud
næsten øieblikkelig har foraarsaget Galdefeber, Inflammation af Leveren,
Hjertet eller Hjernen, ja til og med Sindssygdom. Naar man ofte overgiver
sig til Vrede, kan dette let have tilfølge Gulsot, Slag eller større
Modtagelighed for Nervefeber eller Lungebetændelse. Efter et Anfald af
Vrede kan Moderens eller Ammens Melk foraarsage Konvulsjoner hos Barnet.
Der findes en gammel Teori, som siger, at Mundens Spyt bliver giftigt
ved Vrede, og dette har en Del Sandsynlighed for sig. Det synes at være
bevist ved den Omstændighed, at de fleste Bid af Dyr læges langsommere,
hvis Dyret har været ophidset, end ellers vilde være Tilfældet.
Jeg behøver ikke at opholde mig ved de mange Tilfælder, hvor Døden
pludselig er foraarsaget af Vrede, thi Historien er fuld af saadanne,
og Ligsyn aabenbarer daglig nye. Den, som ikke kan beherske sit Lune,
holder, saa at sige, sit Liv i sin Haand. Det er ogsaa en sørgelig
Sandhed, at vi ikke en eneste Gang kan give Vreden Plads og efterpaa være
legemlig de samme som før; noget i vort Liv er forspildt.