_Sjælens Magt over Legemet._
Sjælens Indflydelse paa Materien er en af de dybeste Hemmeligheder i vort
Væsen. Faa Personer har fuldt Begreb om Styrken af denne mægtige Kraft,
som stadig virker inde i dem, enten til godt eller ondt.
«Sindstilstanden,» siger Dr. S. Smith, «paavirker den fysiske Tilstand,
og Livets Varighed beror helt og holdent paa den fysiske Tilstand;
heraf følger, at i samme Grad som Sjælen kan indvirke paa Legemets
Beskaffenhed, kan den ogsaa have Indflydelse paa Livets Længde. Det
er umuligt at bibeholde Legemets Funktioner i en naturlig og kraftig
Tilstand, naar Sjælen lider. Enhver turde maaske have lagt Mærke
til, hvorledes Personer, som er truffet af en stor Ulykke, er blevet
forandrede i Udseende. En Person for Eksempel, der for et Aar siden blev
rammet af en Ulykke, som gik ham til Hjertet, er nu forvandlet til en
Skygge af sig selv; endnu nogle Maaneder, og han er ikke mere.»
Hvor utroligt det end lyder, har man dog Eksempler paa, at Fantasien
har foraarsaget eller stillet Smerte, ja til og med fremkaldt eller
fordrevet Sygdom. De iblandt os, som lider af Nevralgi for Eksempel, ved
meget vel, at den bedste Maade at befri sig fra Smerterne er at forsøge
at glemme dem, medens de ofte bliver større, hvis man tænker paa dem.
«Den enkle Tro eller Overbevisning,» siger Dr. Tuke, «at en Muskel ikke
kan sammentrækkes eller slappes, er tilstrækkelig til hos en følsom
Person eller en, i hvilken Følsomhed er blevet fremkaldt, at foraarsage
midlertidig Mangel paa Kraft.» Samme Forfatter taler om, hvorledes
Frygten eller Faren har Indflydelse paa Karsystemet, og giver som
Illustration herpaa følgende Fortælling om en intelligent Dame, med hvem
han var meget godt kjendt. Han siger: «En Dag gik hun forbi en offentlig
Indretning og saa en liden Gut, hvem hun nærede speciel Interesse for,
komme ud gjennem en Jerngrind. Hun lagde Mærke til, at han slap Grinden
efter at han havde aabnet den, og at den formodentlig vilde klemme ham,
hvad hun antog vilde ske med saadan Kraft, at Guttens Fod vilde blive
knust. Det skeede dog ikke. ‘Det var umuligt,’ sagde hun, ‘i Ord eller
Handling at være hurtig nok til at at forebygge, hvad jeg antog vilde
ske, og i selve Virkeligheden fandt jeg, at jeg ikke kunde røre mig af
Stedet, thi en uhørt Smerte opstod i min egen Fod, tilsvarende den, som
jeg troede vilde skades paa Gutten. Jeg kunde blot lægge min Haand paa
den for at lindre den vold-Smerte, og jeg er vis paa, at jeg ikke rørte
mig paa nogen Maade, hvorved jeg kunde have vrikket eller strukket den.
Det var med den største Vanskelighed at jeg naaede mit Hjem, som laa en
halv Kilometer fra Stedet, og da jeg tog af Strømpen, fandt jeg en Ring
omkring Fodleddet, som om det var blevet bestrøget med rød Saft, samt
en stor Flek af samme Farve paa Ydersiden. Den følgende Morgen var hele
Foden inflammeret, og jeg maatte holde Sengen i lang Tid.’»
Et lignende Tilfælde omtales i _Carter on Pathology and Treatment of
Hysteria_. «En Frue, som passede sin lille Gut, der legte, saa at en tung
Vinduesramme faldt over hans Haand og hug af tre Fingre, hvorved hun blev
saa overvældet af Frygt, at hun ikke formaaede at yde ham nogensomhelst
Hjælp. En Læge blev i al Hast budsendt, og da denne havde forbundet
Gutten, vendte han sig mod Moderen, som sad og jamrede sig, idet hun
klagede over Smerte i Haanden. Da han undersøgte hende hende fandt han,
at de tre Fingre, tilsvarende dem, som var skadede paa Barnet, var
ophovnede og inflammerede, endskjønt hun ikke tør havde havt noget ondt
i dem. Efter fire og tyve Timers Forløb gjordes Indskjæringer i dem, og
Værk randt ud. Dødkjød blev senere fjernet, og tilslut heledes Saarene.»