_Hvorledes Karakteren spores i Hovedets og Pandens Form._
«Hovedets ydre Form,» siger Huart, «er som den bør være, naar den
ligner en hul Kugle, som er noget indtrykket paa Siderne, samt noget
fremskydende i Panden og Nakken. En specielt flad Pande eller tver
Afslutning i Nakken, er ingen gode Tegn paa Klogskab. Men et godt Tegn
er det, naar en liden Person har et stort Hoved og en høi Person har et
nogenlunde lidet Hoved.»
«Vi kan,» siger Lavater, «dele Panderne, seet i tre Hovedklasser:
de bagoverhældende, de lodrette og de fremskydende. Enhver af disse
Klasser har en Mængde Variationer. Jo længere Panden er desto større
Begavelse findes der, men desto mindre Handiekraft; jo mere sammentrykt,
kort og fast Pande, desto mere Koncentration, Fasthed og Stadighed
findes der i Karakteren; jo mere jevnt krum Profilen er, desto ømmere
og bøieligre er Karakteren; jo rettere, desto mere ihærdig og streng.
Fuldstændig Lodrethed fra Panden til Øienbrynene viser Mangel paa
Forstand. Fuldstændig Lodrethed med en svag Bue i Overkant viser udpræget
Tilbøielighed for kold, rolig og dyb Tænkning. En fremskudt Pande
viser Svaghed, Umodenhed og Dumhed. Bagoverheldende Pander betyder i
Almindelighed overlegen Fantasikraft, Kvikhed og Skarphed. Pander med
mange udstaaende Knuder viser Fasthed, Haardhed, stærk Viljekraft og
Udholdenhed. Øine med vel tegnede, bestemte og faste Buer forekommer kun
hos ædle og store Mænd. En blaa «_vena frontalis_»[1] i Form af en Y og
forenet med en aaben, jevn, hvælvet Pande, aabenbarer overordentlige
Naturgaver og en ædelmodig Karakter.»
[1] Ansigtsblodaarer, som tegner sig paa Panden, en paa hver Side,
løbende næsten lodret, noget paaskraa ovenfra, indad mod den indre Ende
af Øienbrynet.
L--u.