_Hvorledes Karakteren fremtræder i Øinene og Øienbrynene._
«Blaa Øine,» siger Lavater, «er i Regelen mere betegnende for Svaghed,
Sygelighed og Efterladenhed end brune og sorte. Det er sandt, at mange
kraftige Mennesker har blaa Øine, men man finder dog mere Styrke,
Mandighed og Eftertanke i Forbindelse med brune Øine end med blaa.»
«Personer med graa Øine,» siger Dr. Leask, «er i Almindelighed skarpe,
kraftige og i Begyndelsen kolde, men man kan forlade sig paa deres
Sympati under en virkelig Sorg. Søg blandt Menneskehedens Velgjørere og
du vil give mig ret.» «Sorte Øine,» siger Buffon, «viser i Almindelighed
Sundhed, et fast Sindelag, ikke vaklende, men modigt, sandt og ærligt.
Nærsynthed aabenbarer den dygtige Planlægger og den forslagne Handlingens
Mand. Smaa og dybtliggende Øine viser Djervhed, naar der er Spørgsmaal
om Modstand, Intriger og Rænkespil samt Evne til at udholde store
Lidelser. Store Øine kjendetegner en gjerrig Mand, især hvis de er meget
udstaaende. Øine, som er i stadig Bevægelse, antyder Kortsynthed, Frygt
og Bekymring. Røde Øine betegner Mod og Styrke. Klare Øine, som bevæges
langsomt, viser Helten, som djerv og godmodig, udfører store Gjerninger
og frygtes af sine Fiender.»
«Øienbrynene,» siger Quintilianus, «giver delvis Øinene deres Form. Ved
dem sammentrækkes, hævss eller sænkes Panden. Vrede viser sig naar de
sammentrækkes, Sorg naar de sænkes og Munterhed naar de udjevnes.» «Jeg
har aldrig truffet paa en dyb Tænker,» siger Lavater, «eller en tapper
og klog Mand, med svage, høie Øienbryn, som i nogen Grad deler Panden i
to. Svage Øienbryn viser Flegma og Svaghed, endskjønt mange koleriske
Mennesker har det; men denne Svaghed i Øienbrynene er en Formindskelse i
Kraft og Ild. Jo nærmere Øienbrynene ligger Øinene, desto alvorligere,
dybere og fastere er Karakteren; jo fjernere fra Øinene, desto mere
flygtig, letbevægelig og lidet foretagsom.»