_Hvorledes Karakteren fremtræder i Næsens Form._
«Det er noksaa besynderligt,» sagde den store Napoleon, «men naar jeg
ønsker udført et Arbeide, som kræver et klogt Hoved, saa vælger jeg
helst en Mand med stor Næse, forudsat at han forøvrigt har de nødvendige
Forudsætninger. Mine Iagttagelser af Personer har altid vist mig, at en
stor Næse og et godt Hoved altid hører sammen. Jeg synes bedst om en
Mand med en tilstrækkelig udformet Næse.» Det er bemærkelsesværdigt, at
næsten alle store Folkeledere har havt store Næser, især Ørnenæser og
romerske Næser. Lavater bemærker, at smaa Næsebor sædvanligvis er Tegn
paa Forsagthed og liden Foretagsomhed. De vidt aabne Næsebor derimod er
et ligesaa sikkert Tegn paa Følsomhed, der let kan udarte til Særhed.
«Den rette græske Næse,» siger en anden Forfatter, «antyder en forfinet
Karakter, Kjærlighed til de skjønne Kunster, Sluhed, List og større
Tilbøielighed til at handle indirekte end direkte.»
«En Næse med skarp Ryg,» skriver Tagliacossi, «viser Tilbøielighed til
Vrede; en tyk og nedtrykket Næse antyder lastefulde Tilbøieligher;
en stor, solid og but Mæse er Tegn paa Mod og Djervhed; en krum Næse
(Ørnenæse) viser et kongeligt og ædelmodigt Sind, medens en kroget Sjæl
aabenbarer sig ved en Næse, som er bøiet til den ene Side.»
Enkelte Mennesker har Papegøienæser og er, ligesom Papegøierne selv,
store Pratmagere.