_Hvad forstaaes ved Fysionomik?_
Det er sagt, at «Ansigtet er en aaben Bog.» En Person kan ikke være en
Skurk uden at vise det. Hvor meget han end søger at forstille sig, maa
dog de daarlige Træk undertiden vise sig i hans Ansigt. Fysionomiken
er den Kunst eller den Videnskab, som lærer os at læse i denne det
menneskelige Ansigts aabne Bog. «Kjend dig selv,» siger den navnkundige
Solon, en af Grækenlands syv Vise. Men Fysionomiken sætter os ikke alene
istand til at udøve Selvkundskab, men ogsaa til at kjende andre, hvilket
under mange Forhold i Livet kan være til umaadelig stor Nytte. «Mennesket
selv bør udgjøre Emnet for Menneskeslægtens fornemste Studium.»
Den store Fysionomist Lavater siger i sine Arbeider: «Jeg lærer ingen
Sortekunst, ingen unaturlig Videnskab, hvis Hemmelighed jeg burde have
skjult, og som skader tusen Gange mere, end den kan gavne, og som
følgelig er vanskelig at opdage. Jeg lærer kun en Videnskab, som baade
er almindelig kjendt og paatagelig, og jeg fremlægger mine Følelser og
Iagttagelser samt Resultaterne af dem. Man burde aldrig glemme, at det
ydre Udtryks Hensigt just er at vise, hvad der tildrager sig i Sjælen, og
at hvis man vilde berøve os denne Kilde til Kundskab, vilde man derved
bringe os ned til fuldstændig Uvidenhed; at ethvert Menneske af Naturen
har et vist Maal af fysionomisk Instinkt, ligesaa vist som ethvert
velskabt Menneske er født med to Øine, at alle Mennesker i Omgangen med
hverandre trækker fysionomiske Slutninger, alt eftersom deres Omdømme
er mere eller mindre klart, at det er velkjendt, at de fleste Mennesker
efter sin Omgang med andre trækker Fordel af det Kjendskab til andre, som
allerede det første Blik giver, og at samme Forhold har fundet Sted længe
inden dette Spørgsmaal kom under offentlig Debat.»