_Almindelige Regler for Hudens Pleie._
En af Hemmelighederne ved en frisk og følgelig god Hudfarve er
Porernes uhindrede Virksomhed. Denne kan bedst fremkaldes ved hyppige
Bad, Indaanding af frisk Luft og stadig Bevægelse. Undgaa varme og
menneskeopfyldte Værelser samt hurtige Temperaturforandringer. At sidde
i Nærheden af en stærk Ild, er selv om Vinteren skadelig for Huden, da
den derved let blir for tør og faar en daarlig Farve. De, som bestandig
holder sig i Nærheden af Varmen, faar aldrig en fin Hud eller en
gjennemsigtig, smuk Ansigtsfarve.
Vaskevandet er en anden Ting, som ofte angriber Hudfarven. Naar det er
urent, kan det ofte være et Middel til at fremkalde Finner og Kviser, og
hvis det er haardt, vil det gjerne gjøre en god Hud grov. For al Vaskning
af Ansigtet og Renselse af Legemet er Regnvand det bedste. Hvis saadant
ikke kan skaffes tilveie, er det bra at helde en Spiseske Boraks i
Vandkanden hver Gang den fyldes.
Med Hensyn til Sæbe er det nødvendigt, at man blot benytter de reneste
Sorter. Huden skades ofte ved, at man anvender daarlig og uren Sæbe.
Stærkt farvede og duftende Sæber er i Almindelighed de mest skadelige.
De bedste Sæber skal indeholde Tjære, Havremel eller Glycerin. Enkelte
benytter alene Havremel som Sæbe; isaafald bør det omdannes til en Deig i
Haanden og siden gnides ud over Ansigtet.
Endelig maa de, der vil bevare sin Hud frisk, undgaa at være længe oppe
ud over Kvelden. De, som tilbringer den halve Nat oppe og sover den
bedste Del af Dagen, faar blandt andet som Straf--en gulbleg, sygelig
Hudfarve.