_Ernæring, som gjør Hudfarven smuk._
Spørgsmaalet om hvad man skal spise og drikke, hvis man giver Afkald
paa saa mange almindelig anvendte Fødemidler som de i foregaaende
Kapitel nævnte, vil maaske ved første Blik forefalde mangen at være et
vanskeligt Problem. Men ved nærmeste Eftertanke vil man dog finde, at der
endnu gives et rigt Forraad af Næringsmidler, mere end tilstrækkelige
for Legemets Behov. Kaffe og The er ikke de eneste Drikke, som kan
sættes frem paa vort Frokost- og Aftensbord. Kakaoen er uskadelig og
nærende; men varmt Vand er endnu bedre. Dette letter i væsentlig Grad
Fordøielsesorganerne deres Arbeide, samtidig som det renser Leveren. Det
bidrager derfor i høi Grad til at bevare Hudfarven frisk og ren. Melk
passer ogsaa for de fleste Mennesker og befordrer Hudens Blødhed og
Hvidhed. Istedetfor alt det Brød og Bagværk og al den stivelsesholdige
Føde, som man i Almindelighed sætter tillivs, bør man ved hvert Maaltid
spise rigelig Frugt; den være raa eller kogt. Den er Naturens Medicin, ja
en virkelig Livseleksir. Dersom man spiste mere Frugt, vilde man spare
mange Lægeregninger, og desuden vilde man kunne undvære Skjønhedsmidler,
der har til Formaal at skaffe Huden et tiltalende frisk Udseende.
Apelsiner, Æbler, Druer, Bananer, Jordbær, Rosiner og andre Frugter
renser Blodet, styrker Nervesystemet, regulerer Fordøielsen og dens
Organer, samt skjænker Kinderne Sundhedens rette Glød. Alt det Sukker,
vort Legeme behøver, indeholdes i Frugt; hvis vi derfor spiser moden
Frugt, kan vi gjerne banlyse Sukkerkoppen fra Bordet. Alle Slags grønne
Vækster bør vi ogsaa spise i stor Mængde; dog maa Poteter, Pastinaks,
Kaalrabi samt Næper anvendes med Maade. Spinat er fortræffelig baade for
Huden, Stofvekslingen og Leveren; ja den er endog et godt Lægemiddel i
Tilfælder, hvor sidstnævnte er angreben. Spinat indeholder nemlig store
Mængder Jern, som let fordøies. Kemikeren Bingo udtaler, at Spinat
indeholder mere Jern pr. Kvadrattomme end det mest berømte, jernholdige
Lægemiddel.
Undgaa altid Nydelsen af Flesk, Kalvekjød, Hummer, Krabbe, Østers og alle
Slags Skaldyr, hvis I vil bevare Huden frisk og Ansigtsfarven ren og
skjær.