_Hudens Forhold til Helbred og Skjønhed._
Huden er et af Legemets vigtigste Organer, og de indviklede Funktioner,
som den udfører, er uundgaaelig nødvendige for vor Tilværelse. Hverken
Maven, Leveren eller endog Hjernen er saa nødvendig for vor Tilværelse
som Huden. Mennesket kan leve en Uge, ja længere endnu uden Føde, og
Leveren kan i flere Døgn ganske ophøre med sit Arbeide, inden Døden
indtræder; men om Hudens Virksomhed ophører eller standser, paafølger
Døden nogle Timer efter.
Da Leo den tiende besteg Pavestolen i Rom, foranstaltedes en stor
Procession gjennem Byen Florentz’ Gader. Ved denne Anledning blev
et Barns Legeme belagt med Bladguld, i den Hensigt at billedgjøre
«Guldalderen» eller _den gyldne Tid_, som nu skulde oprinde. Til
Deltagernes og Tilskuernes store Rædsel døde Barnet et Par Timer efter
i frygtelige Krampetrækninger. Den ulykkelige Hændelse skrev sig
helt naturlig deraf, at Hudens Porer var blevet tilstoppet, hvorved
Uddunstningerne hindredes.
Naar vi forsømmer at holde Huden ren og Porerne aabne ved Bad og
Bevægelse, tilstopper vi de fem og firti Kilometer Afløbsrør, som blev
omtalt i foregaaende Kapitel. Dette kan naturligvis ikke ske ustraffet;
Usundhed og daarlig Helbred indfinder sig da som en naturlig Følge, ja
man bliver endog udsat for farlige Sygdomme.
Hudens Hvidhed eller Gjennemsigtighed og dens Farve er altid bleven
anseet som nødvendige Betingelser for Skjønhed.--Hvor fintformede end
Ansigtstrækkene kan være, synes dog al Tiltrækning at være borte, hvis
Huden er gul eller har en sygelig Farve. Skjønheden forsvinder ogsaa mere
eller mindre, hvis Huden er besværet af Finner, Bylder, Rynker eller
Fregner.--Hudens Beskaffenhed og Tilstand bestemmer Ansigtsfarven, og
denne indvirker paa sin Side i høi Grad paa Ansigtets Skjønhed. Hvem har
vel nogensinde seet et stygt eller frastødende Ansigt i Besiddelse af en
god og frisk Farve? Man træffer naturligvis hver Dag Ansigter med skjær
Hud og røde Kinder; og de er altid behagelige at se paa.
Det ligger i det enkelte Menneskes Magt at værne om dette vigtige Organ,
Huden. De, som vil vinde og erholde Skjønhed, maa stadig have sin
Opmærksomhed henvendt paa den.