_Skjønhedens Forgjængelighed og Aarsagerne dertil._
Skjønhedens Omveksling er mere slaaende i enkelte Personers Ansigter end
i andres. Mennesker med nervøst Temperament er mere udsat for den ydre
og indre Indflydelse, som i Almindelighed fremkalder de forskjellige
Forandringer i Ansigtsudtrykket.--
Blandt de Ting, som gjerne vil bekjæmpe Skjønheden og berøve den dens
Tiltrækning, er Veirforholdene, Forandringer i Temperaturen og andre fra
Luft- og klimatiske Forholde stammende Indflydelser; endvidere saadanne
skadelige Foreteelser som urigtig Diæt, Søvnløshed, Græmmelse, Ængstelse
og Vrede. Alle disse Forholde skal senere blive behandlede.
Der findes enkelte Personer, som altid ser bedre ud, naar vi møder dem
ude i det Frie end naar vi er sammen med dem indendørs; medens atter
andre viser et fordelagtigere Udseende i det afdæmpede Lys i et lukket
Værelse. Ligesaa findes der enkelte, som viser sig mere til sin Fordel
tidligt om Morgenen end længere frem paa Dagen; men paa den anden Side
kommer ogsaa Modsætningen frem hos andre Personer, saa de lig Sankt
Hansormen lyser vakrest i Mørke. Skjønhedens Foranderlighed er meget
mærkværdig ogsaa i en anden Henseende. Hos mange Personer ser den venstre
Halvdel af Ansigtet bedre ud end den høire. Denne Opdagelse gjordes
først af Kineserne. Sandheden af denne besynderlige Paastand kan man
let kontrollere ved at undersøge et Dusin Ansigter. Det paastaaes, at
Skuespillere og Sangere, idet hele taget Folk, som ofte staar Ansigt til
Ansigt med et større Publikum uvilkaarlig vender sig halvt til høire,
naar de ønsker at gjøre Indtryk paa sine Tilhørere.