Atter er jeg i min gamle Rede. Her er grimt og mørkt. Men hvad gør
det? Jeg er jo dog i den samme Luft, som han aander. Jeg kan møde ham
paa Gaden, og naar jeg imorgen har hentet hans Brev, kan jeg paa ti
Minutter naa op til ham.
Jeg er glad over, at Moder og jeg foreløbig er ene, saa jeg ikke
behøver evigt at lægge Baand paa mig. Først om en halv Snes Dage
kommer Fader og Frantz hjem fra Jylland.