Naturligvis har han Betænkeligheder. Han skriver: »Er det nu klogt?
Det kunde jo blive meget morsomt, men husk, at vi alligevel snart ses
i Kjøbenhavn. Er det da værd, at Du udsætter Dig for de Farer, der
dog altid er forbundne med et Møde paa Sorø-Skovenes alfare Veje?« Og
han ramser op en Mængde »sæt at«, der uden Tvivl er særdeles
fornuftige, men som jeg blæser et lystigt Stykke.
Nu skal han blive saadan bombarderet med Breve, at han nok tilsidst
giver sig. Herregud, han risikerer da ingenting, og naar jeg nu vil!
Nej, min kloge Hr. Ridder, I sætte Eders allerhøjtideligste
Sæt-et-Ansigt op. Jeg svarer som den forelskede Pige, jeg er: »Om saa
Sorøs Skove var fulde af Fædre, Mødre, Onkler, Tanter og andre vilde
Dyr, vil jeg dog paa Søndag møde min Ridder dér!«
Og lad os saa se, om Ridderen ikke blues ved at være mindre modig end
sin Brud.