4. Juni.

Jeg har kun set ham lidt i disse Dage. Han har haft saa travlt med

sine Forretninger, og desuden har han været nødt til at gøre en Del

Visitter.

Jeg har været meget fornuftig og fundet mig artigt i min Skæbne. Selv

da jeg igaar gik forgæves og istedetfor ham fandt et Par undskyldende

Linjer, holdt jeg mig bravt.

Men naar jeg tænker paa, at nu kommer den lange Tid, hvor jeg kun en

ganske sjælden Gang kan mødes med ham -- nej, da tør jeg slet ikke

tænke videre, da dukker jeg blot mit Hoved og lukker mine Øjne og

véd, at der ingen Redning er.

Om sine Pengesager har han siden ikke talt. Jeg spurgte ham forleden,

hvordan det gik; men han slog det hen og sagde, at det klarede sig

nok.

Julies dagbog · 第 77 / 103 题