Jeg har kun set ham lidt i disse Dage. Han har haft saa travlt med
sine Forretninger, og desuden har han været nødt til at gøre en Del
Visitter.
Jeg har været meget fornuftig og fundet mig artigt i min Skæbne. Selv
da jeg igaar gik forgæves og istedetfor ham fandt et Par undskyldende
Linjer, holdt jeg mig bravt.
Men naar jeg tænker paa, at nu kommer den lange Tid, hvor jeg kun en
ganske sjælden Gang kan mødes med ham -- nej, da tør jeg slet ikke
tænke videre, da dukker jeg blot mit Hoved og lukker mine Øjne og
véd, at der ingen Redning er.
Om sine Pengesager har han siden ikke talt. Jeg spurgte ham forleden,
hvordan det gik; men han slog det hen og sagde, at det klarede sig
nok.