Jeg har gaaet i Søvne hele Dagen. Véd næppe, hvad jeg har sagt og
gjort. Mindes blot, at jeg har været saa sært og sødt vemodig, har
fundet Alt smukt og alle Mennesker gode. Synes, jeg selv har været
saa mild og god, og at jeg maatte vise dem Alle herhjemme, at jeg
holdt af dem.
Gik en dejlig Tur med Moder i det milde Foraarsvejr, den første
Foraarsdag igaar. Er saa yndig træt i hele Legemet, længes efter at
sove godt, sove og drømme.