1. Derfor, da vi ikke længer kunde udholde det, besluttede vi at
lades alene tilbage i Athen,
2. og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener i Kristi
Evangelium, for at styrke eder og formane eder angående eders
Tro,
3. for at ingen skulde blive vakelmodig i disse Trængsler; I vide
jo selv, at dertil ere vi bestemte.
4. Thi også da vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi
skulde komme til at lide Trængsler, som det også er sket, og som
I vide.
5. Derfor sendte også jeg Bud, da jeg ikke længer kunde udholde
det, for at få Besked om eders Tro, om måske Fristeren skulde
have fristet eder, og vor Møje skulde blive forgæves.
6. Men nu, da Timotheus er kommen til os fra eder og har bragt os
godt Budskab om eders Tro og Kærlighed og om, at I altid have os
i god Ihukommelse, idet I længes efter at se os, ligesom vi
efter eder:
7. så ere vi af den Grund, Brødre! blevne trøstede med Hensyn til
eder under al vor Nød og Trængsel, ved eders Tro.
8. Thi nu leve vi, når I stå fast i Herren.
9. Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al
den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn,
10. idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se
og råde Bod på eders Tros Mangler?
11. Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre
vor Vej til eder!
12. Men eder lade Herren vokse og blive overvættes rige i
Kærligheden til hverandre og til alle, ligesom vi have den til
eder,
13. så at han styrker eders Hjerter og gør dem udadlelige i
Hellighed for Gud og vor Fader i vor Herres Jesu Tilkommelse med
alle hans hellige!