1.Korinterne 6

1. Kan nogen af eder, når han har Sag med en anden, føre det over

sit Sind at søge Dom hos de uretfærdige, og ikke hos de hellige?

2. Eller vide I ikke, at de hellige skulle dømme Verden? og når

Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at sidde til Doms

i de ringeste Sager?

3. Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle? end sige da i timelige

Ting!

4. Når I da have Sager om timelige Ting, sætte I da dem til

Dommere, som ere agtede for intet i Menigheden?

5. Til Skam for eder siger jeg det: Er der da slet ingen viis

iblandt eder, som kan dømme sine Brødre imellem?

6. Men Broder fører Sag imod Broder, og det for vantro!

7. Overhovedet er jo allerede det en Fejl hos eder, at I have

Retssager med hverandre. Hvorfor lide I ikke hellere Uret?

hvorfor lade I eder ikke hellere plyndre?

8. Men I gøre Uret og plyndre, og det Brødre!

9. Eller vide I ikke, at uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige?

Farer ikke vild! Hverken utugtige eller Afgudsdyrkere eller

Horkarle eller de som lade sig bruge til unaturlig Utugt, eller

de, som øve den,

10. eller Tyve eller havesyge eller Drankere, ingen Skændegæster,

ingen Røvere skulle arve Guds Rige.

11. Og sådanne vare I for en Del; men I lode eder aftvætte, ja, I

bleve helligede, ja, I bleve retfærdiggjorte ved den Herres Jesu

Navn og ved vor Guds Ånd.

12. Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig

tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget.

13. Maden er for Bugen og Bugen for Maden; men Gud skal tilintetgøre

både denne og hin. Legemet derimod er ikke for Utugt, men for

Herren, og Herren for Legemet;

14. og Gud har både oprejst Herren og skal oprejse os ved sin Kraft.

15. Vide I ikke, at eders Legemer ere Kristi Lemmer? Skal jeg da

tage Kristi Lemmer og gøre Skøgelemmer deraf? Det være langt

fra!

16. Eller vide I ikke, at den, som holder sig til Skøgen, er eet

Legeme med hende?"Thi de to," hedder det,"skulle blive til eet

Kød."

17. Men den, som holder sig til Herren, er een Ånd med ham.

18. Flyr Utugt! Enhver Synd, som et Menneske ellers gør, er uden for

Legemet; men den, som bedriver Utugt, synder imod sit eget

Legeme.

19. Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den

Helligånd, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke

ere eders egne?

20. Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme!

Bibelen, Det nye Testamente · 第 172 / 307 题