1. Da Festus nu havde tiltrådt sit Landshøvdingembede, drog han
efter tre Dages Forløb fra Kæsarea op til Jerusalem.
2. Da førte Ypperstepræsterne og de fornemste af Jøderne Klage hos
ham imod Paulus og henvendte sig til ham,
3. idet de med ondt i Sinde imod Paulus bade ham om at bevise dem
den Gunst, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de
lurede på at slå ham ihjel på Vejen.
4. Da svarede Festus, at Paulus blev holdt bevogtet i Kæsarea, men
at han selv snart vilde drage derned.
5. "Lad altså," sagde han, "dem iblandt eder, der have Myndighed
dertil, drage med ned og anklage ham, dersom der er noget
uskikkeligt ved Manden."
6. Og da han havde opholdt sig hos dem ikke mere end otte eller ti
Dage, drog han ned til Kæsarea, og den næste Dag satte han sig
på Dommersædet og befalede, at Paulus skulde føres frem.
7. Men da han kom til Stede, stillede de Jøder, som vare komne ned
fra Jerusalem sig omkring ham og fremførte mange og svare
Klagemål, som de ikke kunde bevise,
8. efterdi Paulus forsvarede sig og sagde: "Hverken imod Jødernes
Lov eller imod Helligdommen eller imod Kejseren har jeg syndet i
noget Stykke."
9. Men Festus. som vilde fortjene sig Tak af Jøderne, svarede
Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem og
der stå for min Domstol i denne Sag?"
10. Men Paulus sagde: "Jeg står for Kejserens Domstol, og der bør
jeg dømmes. Jøderne har jeg ingen Uret gjort, som også du ved
helt vel.
11. Dersom jeg så har Uret og har gjort noget, som fortjener Døden,
vægrer jeg mig ikke ved at dø; men hvis det, hvorfor disse
anklage mig, intet har på sig, da kan ingen prisgive mig til
dem. Jeg skyder mig ind under Kejseren."
12. Da talte Festus med sit Råd og svarede: "Du har skudt dig ind
under Kejseren; du skal rejse til Kejseren."
13. Men da nogle Dage vare forløbne, kom Kong Agrippa og Berenike
til Kæsarea og hilste på Festus.
14. Og da de opholdt sig der i flere Dage, forelagde Festus Kongen
Paulus's Sag og sagde: "Der er en Mand, efterladt af Feliks som
Fange;
15. imod ham førte Jødernes Ypperstepræster og Ældste Klage, da jeg
var i Jerusalem, og bade om Dom over ham.
16. Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget
Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til
Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen.
17. Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den
næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
18. Men da Anklagerne stode omkring ham, fremførte de ingen sådan
Beskyldning, som jeg havde formodet;
19. men de havde nogle Stridsspørgsmål med ham om deres egen
Gudsdyrkelse og om en Jesus, som er død, men som Paulus påstod
er i Live.
20. Men da jeg var tvivlrådig angående Undersøgelsen heraf, sagde
jeg, om han vilde rejse til Jerusalem og der lade denne Sag
pådømme.
21. Men da Paulus gjorde Påstand på at holdes bevogtet til Kejserens
Kendelse, befalede jeg, at han skulde holdes bevogtet, indtil
jeg kan sende ham til Kejseren."
22. Da sagde Agrippa til Festus: "Jeg kunde også selv ønske at høre
den Mand." Men han sagde: "I Morgen skal du få ham at høre."
23. Næste Dag altså, da Agrippa og Berenike kom med stor Pragt og
gik ind i Forhørssalen tillige med Krigsøversterne og Byens
ypperste Mænd, blev på Festus's Befaling Paulus ført frem.
24. Og Festus siger: "Kong Agrippa, og alle I Mænd, som ere med os
til Stede! her se I ham, om hvem hele Jødernes Mængde har
henvendt sig til mig, både i Jerusalem og her, råbende på, at
han ikke længer bør leve.
25. Men jeg indså, at han intet havde gjort, som fortjente Døden, og
da han selv skød sig ind under Kejseren, besluttede jeg at sende
ham derhen.
26. Dog har jeg intet sikkert at skrive om ham til min Herre. Derfor
lod jeg ham føre frem for eder og især for dig, Kong Agrippa!
for at jeg kan have noget at skrive, når Undersøgelsen er sket.
27. Thi det synes mig urimeligt at sende en Fange uden også at
angive Beskyldningerne imod ham."